Skriv en kommentar
Vi følger tre kvinder i hver deres del af livet – tre kvinder som på hver sin vis blive en del af hinandens liv. Og lærer en masse om dem selv.
Først den unge litteraturstuderende Sigrid, hvis idealer om at altid holde sig milevidt fra en mands overdimensionerende skjorte af hankøn, sættes på en hård prøve da hun falder for den ældre, berømte forfatter.
Trine er en performancekunstner, som altid har gået karrierevejen fremfor børnevejen. Men ikke desto mindre er hun nu gravid og det midt i arbejdet med hendes nyeste projekt.
Agnes, en forfatter med skriveblokering på fyrrende år, og en stensikker tro på at døden er lige om hjørnet, er i gang med at planlægge at kontakte sin bortadopterede søn.
Sceneskift på sceneskift
Filmen er egentlig ganske sød, og skuespillet holdes fint oppe, men der er bare en trættende energi over det samlende resultat, som man mærker mere og mere, hver gang vi hopper tilbage til en karakter.
Der kradses kun irriterende lidt i overfladen på vores personer, og selvom vi skam får en begyndelse, midte og slutning, er det som om filmen aldrig rigtig kommer over stepperne og ind i vores koncentrationsbane.
Der er skam søde, nuttede og eftertænksomme øjeblikke men den debuterende, kvindelige instruktør Yngvild Sve Flikke må især takke sine fint castede skuespillere for at filmen ikke mislykkes totalt.
Der bliver ikke mange kvinder som får deres kærester med ind for at se denne ligegyldige, klichefyldte og overfladiske kvindefilm, som føles dobbelt så lang som den egentlig er.
