Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Left Behind

27. januar 2015 af Daniel Hartvig Nielsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Left Behind billede

Den bibelske begivenhed ’bortrykkelsen’ er omdrejningspunktet i filmen ’Left Behind’, der rebooter bestseller bogserien af samme navn. Nicolas Cage fører an i denne mildest talt mislykkede actionthriller, der føles som et langt styrt.

Apropos styrt, så er det et truende flystyrt, som er centrummet i den ene af filmens to handlingstråde. Piloten Rayford (Cage) skal nemlig flyve til London på sin fødselsdag, og det er til trods for, at hans savnede datter, Chloe (Cassie Thomson), er vendt hjem på besøg. Der er nemlig knas på hjemmefronten, hvor Rayfords kone, Irene (Lea Thompson), nærmest er fanatisk kristen, og Rayford har derfor lavet udenomsplaner med den yngre stewardesse Hattie (Nicky Whelan).
Det hele tager dog en dramatisk drejning, da flere millioner af verdens befolkning som ved et knips forsvinder fra jordens overflade. Langsomt går det op for Raymond og Chloe, at højere kræfter står bag episoden, men i første omgang må Raymond lande flyet.

De to mest tilbagevendende sætninger i ’Left Behind’ er ”what is going on?” og ”I think, I know what’s going on” efterfulgt af cut til sort. Det store spørgsmål er hvorfor? Hvorfor bliver disse folk taget? Men vi får aldrig mere forklaring end, at ”det er Guds vilje”.

Langt hen ad vejen er ’Left Behind’ dybt utilfredsstillende.Samtidig bliver den dybt moraliserende og banaliserende. Rayford bliver tilsyneladende ikke taget, fordi han har været utro, mens Chloe bliver efterladt, fordi hun ikke tror på Gud. Det handler altså ikke om, om man er gode eller dårlige mennesker, men om man følger de 10 bud. På en eller anden måde bagatelliseres Gud til en genstand, som kan defineres ud fra nogle bestemte regler.
Alt sammen for at kunne fokusere på de menneskelige reaktioner, der ved Gud (undskyld sproget) ikke er meget værd. Den Oscar-vindende Nicolas Cages karriere har taget et styrtdyk, og ’Left Behind’ er den seneste fadæse på film cv’et. Cage formår ikke at skifte ansigtsudtryk i 110 minutter, hvilket måske er en sensation i sig selv, men ikke særlig publikumsvenligt. Han er omgivet af klicheramte og overspillede karakterer; Chloe der det ene øjeblik en ulykkelig pige, der vil begå selvmord, og i det næste en actionhelt, en dybt irriterende og selvsikker journalist, Buck (Chad Michael Murray), der inden for en time, har indledt en følelsesmæssigt forhold til Chloe, en kriminel ludoman-dværg (Martin Klebba), en rigmandsjunkiedatter (Georgina Rawlings), og jeg kunne fortsætte.

Det værste ved det hele er, at filmen tager sig selv alt for højtideligt, havde man bare kunne spore en flig af selvironi, så havde det muligvis reddet en del. Men ’Left Behind’ insisterer på holde en seriøs tone, der desværre også afholder den fra at kunne komme i kategorien af kultfilm, for den bliver beklageligvis aldrig rigtig sjov, ej heller på den dårlige måde.

Forsvarsmæssigt skal det dog nævnes, at ’Left Behind’ er første del af en trilogi, hvilket kan forklare dens manglende midte og slutning. Det forklarer dog ikke de ringe skuespilpræstationer, et af de værste soundtracks nogensinde og det tåbelige plot. Man bliver efterladt med samme spørgsmål som karaktererne… What is going on?

Ekstramateriale
Blu Ray’en har intet ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Mis. Label.

Titel: Left Behind
Original Titel: Left Behind
Premieredato: 29. januar 2015
Instruktør: Vic Armstrong
Skuespillere: Nicolas Cage, Laura Cayouette, Lea Thompson, Chad Michael Murray, Jordin Sparks, Quinton Aaron, Nicky Whelan, Martin Klebba, Cassi Thomson
Spilletid: 110 min.
Selskab: Mis. Label, 2014
Genre: Action , Drama , Sci-Fi




banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...