Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Live!

22. juni 2008 af Morten Pedersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Live! billede

Medieverdenen tages under kærlig behandling, når Eva Mendes drejer tromlen i pistolen og sætter den russiske roulette i gang.

En TV-station er i knibe. Det halter med seertallene, og de konkurrerende selskaber er langt foran i produktudviklingen af nyskabende realityshows. Under et redaktionsmøde nævnes i halv spøg russisk roulette. Det griber den progressive og ambitiøse programchef Katy (spillet af Eva Mendes). Og vupti er vi vidne til skabelsen af næste program i rækken af grænseoverskridende realityshows. Konceptet er enkelt; tag 6 deltagere, lad dem spille russisk roulette med én pistol. De 5 vindere får hver en check på 5 millioner hver. Taberen får – ja... og der efterlades intet til familien.

Hele tilblivelsen følges af et kamerahold, der er ved at lave en film om Katy, så realityformen er nærværende i mere end en forstand. Det er selvfølgelig ikke ligetil at skabe et sådan program, selv ikke i TVs moderland USA, hvor man ellers er vant til lidt af hver. Et moralsk aspekt skal vurderes (ikke af TV-stationen, der bare gerne vil have flere seere og dermed flere reklameblokke solgt), men den slags har man jo jurister til at klare. Deltagere? Hvordan skaffer man dem? I første omgang melder en større flok sig, dog alle med den fællesnævner, at de i en eller anden forstand ikke har noget at tabe, eller at de alligevel har tænkt sig at møde døden. Det sælger ingen billetter, så hvad gør man så? Hæver blot præmieprisen, og så melder de interessante karakterer sig, og showet begynder at tage form.

Hele jagten på ussel mammon – ja, en noget forslidt kliché, men ikke desto mindre en yderst rammende beskrivelse, er lige så kvalmende som at æde en hel plade Marabou og skylle efter med 2 liter kakaomælk. Desværre minder det uhyggeligt meget om virkeligheden, og med tanke på, hvad mennesker stiller op til for enten eksponeringens skyld eller for at tjene flere penge, virker det slet ikke urealistisk at et russisk roulette show kunne stables på benene og ramme en fremtidig sendeflade.
Katy er totalt styret af tanken om at skabe et historisk show med et rekordstort seer-antal, og de moralske overvejelser kunne ikke rage hende mindre, og det betyder, at filmens hovedperson ikke just er en kvinde, man finder supersympatisk. Hatten af for Eva Mendes, der i rollen som Katy med overbevisning, karisma og store dele energi fejer al modstand af vejen for at nå sit mål. Først til sidste rammer konsekvenserne hende, og det med så stor impakt, at detaljerne ikke skal afsløres her.

Udover selv programtanken er himmelråbende moralsk forkastelig, så møder man også undervejs flere medieverden- klassikere, der perspektiverer programmets absurditet yderligere. En af deltagerscreeningerne skal laves om, da der uforvarende vises en kvart kvindelig brystvorte, og det kan man jo ikke have. Og Katys udbrud om ”der findes ikke dårlig presseomtale” viser endnu engang at holde stik, og jublen vil ingen ende tage, da programmets tilblivelse diskuteres på en konkurrerende kanals højtprofilerede debatprogram.

Live! er en ordentligt omgang gennem mediemøllens grimme sider, og budskabet i filmen bringer ikke moralisterne og de kvalitetshungrende nogen frelse. Atter må det siges, at vi også her nærmer os virkelighedens verden, hvor der søges ud i alle former for ekstremer og grænseoverskridelse, med det enkle formål at få flere penge i kassen. Må jeg i protest mod fladpandet reality-TV anbefale eventuelle læsere at slukke for alle tv-programmer (EM i fodbold som eneste gyldige undtagelse) og i stedet smide DVD´en ”Live!” på. Den er i alle henseender værd at bruge tid på – og jeg kan da afsløre så meget, at kvalmen ikke kun dukker op under programmets tilblivelse. Selv programmet vises i næste fuld længde, og fik da denne anmelder til at kigge væk og føle det fulde ubehag flere gang.

Der er intet ekstramateriale på DVD´en.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.

Titel: Live!
Original Titel: Live!
Premieredato: 6. maj 2008
Instruktør: Bill Guttentag
Skuespillere: Eva Mendes, David Krumholtz, Eric Lively, Katie Cassidy, Jeffrey Dean Morgan, Rob Brown.
Spilletid: 92 min.
Selskab: Sandrew Metronome, 2007
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...