Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa

2. august 2012 af Nikolaj Sonqvist

4 stjerner Skriv en kommentar

Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa billede

Rodløse Alex og hans venner får økuller og drager tilbage mod New York. Kan de ikke snart bestemme sig!

Dyrskue på afveje
I Madagascar, hvor toeren endte, tager pingvinerne og aberne deres gode skind og smutter til Monte Carlo for at tjene kassen, alt imens overhænges vores fire helte (løven Alex, giraffen Melman, flodhesten Gloria og zebraen Marty) af utæmmelig nostalgi og længsel efter den New Yorker Zoo, som de er vokset op i og netop er sluppet løs af. Derfor begiver de sig efter pingvinerne og aberne med en dristig plan om, at vende tilbage til New York, men fordi at planen kun delvist lykkedes, får de den franske superpolitikvinde Chantel Dubois på nakken. Hele slænget er derfor nød til at søge ly hos et omrejsende cirkus, hvis dyrs talenter tilhører fordoms tider. Men måske kan vores venner sparke lidt liv i det hele med deres skjulte talenter.

Den første Madagascar film handlede om de stakkels dyr fanget i Zoologisk Have og deres flugt derfra imens toeren skildrede deres mislykkedes forsøg om at komme tilbage til Zooen igen, men det lykkedes dem aldrig at komme væk fra Afrikakontinentet. Madagascar 3 starter hvor toeren slutter, hvor aberne og pingvinerne flygtede til Monte Carlo, og nu går den vilde jagt på tværs af Europas lande for at vende hjem til noget, de måske alle sammen er vokset fra.

Det rene cirkus
Hvis man har følelsen af, at de to første Madagascarfilm var det rene cirkus, så overtrumfer treeren denne følelse. Som altid skal man møde nye sjove dyrearter, der agerer på tværs af deres natur. I Cirkusset finder vi tigeren Vitali, der er tidligere mester i at hoppe gennem ringe, men hvis karriere slog et brast på grund af hans overmod i en dumdristig vovehalshandling, der blandt andet indebærer flere liter olivenolie. Derudover møder vi den yndefulde jaguar Gia, der smelter de fleste kattehjerter, den halvhjernede søløve Stefano, der har hjertet på rette sted men hjernen det forkerte og bjørnen Sonya på en trehjulet cykel. Hvor de gamle karakterer ikke bidrager til særligt meget nyt under solen, er det de nye karakterer, der frembringer smil på læben.

Den franske superpolitikvinde Chantel Dubois er som en terminator i jagten på dyrskuet, der er løbet løbskt. Dubois er en majetærsker, der pløjer igennem alt og alle for at få Alex’s hoved som trofæ, men samtidigt ikke bleg for at fælde en tåre til hendes egen Piaf-version af ” Non, Je Ne Regrette Rien”. Dubois er en veldrejet karakter, der ligesom søløven Stefano bliver en smule for karikeret i længden. Selvfølgelig kommer ingen aldrig rigtig til skade i en tegnefilm, men her presses citronen simpelthen for meget til at det hverken er morsomt eller rigtigt godt.

Halv underholdning til hele familien
Madagascar 3 er helt igennem underholdende med både børneunderholdning til de yngste, eventyr for de unge og lidt for voksensjov til forældrene. Den blander både plat barnligt humor, der vil glæde de yngste men irritere de ældste, med kløgtige humoristiske referencer, der kan få de voksne til at trække på smilebåndet, men som går over hovedet på de små. Derfor er filmen som en vægtskål, der konstant vipper mellem utålelig platheder og geniale påfund, men som til sidst desværre lander lige lovligt meget til den førstnævnte side. Og så ender eventyret i et overkill af festfyrværkeri og overdrevene cirkusnumre blandet med popmusik i en meningsløs finale.

Madagascar 3 er bestemt en film for hele familien. Der er action, humor, eventyr og drama for alle i alle aldre, men netop portioneringen af disse elementer falder en smule skævt, så man skiftevis græmmer sig og skiftevis griner. Det vil sandsynligvis gå rent ind hos de yngre, men finalen på filmen er decideret overkill og bliver en ærgerlig slutning på et ellers fantastisk eventyr. Pingvinerne i filmen er de sjoveste af gengangende karakterer, og derfor er der måske også kløgtigt, at Dreamworks har proklameret et spin-off ”The Penguins of Madagascar” med dem i hovedrollen. Men mon ikke det er uundgåeligt, at en Madagascar 4 også ser dagens lys? I så fald burde titlen genovervejes idet at handlingen jo ikke længere foregår på verdens fjerdestørste ø.. Kan Alex og vennerne bare ikke snart bestemme sig!?

Titel: Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa
Original Titel: Madagascar 3: Europe's Most Wanted
Premieredato: 2. august 2012
Instruktør: Eric Darnell, Tom McGrath, Conrad Vernon
Skuespillere: Ben Stiller, Chris Rock, David Schwimmer, Jada Pinkett Smith, (Dansk, Søren Fauli, Mick Øgendahl, Jesper Asholt, Trine Dyrholm)
Spilletid: 93 min.
Selskab: DreamWorks Animation, UIP, 2012
Genre: Action , Adventure , Drama , Humor , Tegne- og animationsfilm
Link: http://www.madagascarmovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...