Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Muddy Waters Messin´ with the blues

28. august 2004 af Félix F. Perrier

4 stjerner Skriv en kommentar KØB MUSIK DVD'EN HER

Muddy Waters Messin´ with the blues billede

Muddy Waters, Buddy Guy og Junior Wells live ved Montreux Jazz Festival i 1974. En koncertoplevelse af de helt store med blues i verdensklasse.

Materialet

Oplev eller genoplev koncerten med Muddy Waters, Buddy Guy og Junior Wells live ved den legendariske Montreux Jazz Festival i 1974. Det er en koncert på otte numre. De to første numre ”Messin´ with the kid” og ”Hoodoo man blues” af Jr. Wells er akkompanieret af Buddy Guy, de efter følges af Buddy Guy´s ”When you see the tears from my eyes” og ”Ten years Ago” akkompanieres af Jr. Wells. De sidste fire numre ”Hoochie Coochie man”, ”Mannish Boy”, ”The same thing” og ”Got my mojo workin´” af Muddy Waters akkompanieres af både Buddy Guy og Jr. Wells. Hele koncerten varer 50 minutter. Det er uden tvivl en god livekoncert. Der er indlevelse, energi og en spillelyst i deres sceneshow som er overvældende, og har en afsmittende karakter der giver seeren livsglæde. Som Buddy Guy siger ”... people can make you feel at home ... ” hvorefter han virkelig folder sig ud og åbenhjertigt giver den som den artist han er. Det lyser ud af både ham, Jr. Wells og Pinetop Perkins (piano), at det er for lige dette øjeblik de er blevet født, magen til spilleglæde og musisk medrivelse skal man lede længe efter. Det er helt igennem en herlig koncert, også selv om man ikke er blues- eller jazzfan.

Produktionen

Man har valgt at udgive denne koncert fra 1974. I den forbindelse er der visse faktorer man er hjælpeløs overfor, såsom råmaterialet og måden koncerten er blevet filmet på. Der er generelt gode billeder, men af og til ser man billeder taget op mod en projektør eller gennem et stativ. Man står selvfølgelig magtesløs over for sådanne omstændigheder, men man undres over at producenten ikke har remastered billederne. Der er gennemgående en forringet videokvalitet over optagelserne, med flimmer på skærmen flere gange. Det er en skam at billederne ikke lever op til den formidable lydkvalitet man har formået at lægge på dvd´en. Lyden er af så høj kvalitet at man ikke skulle tro at det var en livekoncert. Det er virkelig en sublim lyd, uden skratten og støj, som ikke kunne forventes ved liveoptagelser. Kun på sidste nummer ”Got my mojo workin´” sker der noget underligt med lyden, som i en kort periode går lidt ned i lydniveau og kvalitet.
En enkelt ting der irriterer mig enormt produktionsmæssigt, er, at da Muddy Waters endelig rejser sig op og danser rundt for fulde gardiner under nummeret ”Got my mojo workin´” har man fra produktionens side valgt at sætte dette i slow motion, hvilket er dræbende for den energi og spillelyst Muddy udtrykker. Den eneste logiske forklaring jeg kan komme på er, at man ville runde koncerten af og ikke har kunne finde en mere raffineret måde at gøre det på.

Ekstramateriale

Man kan vælge scener, som på smarteste vis er indelt efter numrene.
Man kan vælge mellem tre lydsystemer; Stereo – Dolby Digital – DTS.
Der er også mulighed for at se to interviews.
Det ene interview er af Buddy Guy, rimelig nyeligt. Det har nærmest karakter af venskabelig samtale, da intervieweren er Bill Wyman (bassisten fra koncerten) og omhandler lidt om hvem Buddy er, men indeholder også en masse småsnak om hvad de lavede sammen, hvad de kan huske af anekdoter, hvordan mødte Buddy Muddy, hvilken ære det har været at spille sammen med Muddy og at Buddy faktisk har været den størst inspiration for Jimmy Hendrix. Interviewet varer 11 minutter og 28 sekunder.
Det andet interview er af Big Bill Morganfield, den ene af Muddy Waters´ sønner. Igen interviewer Bill Wyman. Interviewet går mere i retning af hvordan det var at vokse op med en så stor bluesfigur som far, at han ligner sin far og at der faktisk findes et interview med Muddy hvor han har sagt ditten og datten. Hvorfor man ikke har valgt at smide dette interview på dvd´en forstår jeg ikke. Dog erfarer vi at Muddy er en afslappet mand der elskede at lave mad. Interviewet varer 12 minutter og 19 sekunder.
De to interviews fører ikke rigtig nogen steder hen, selvom de har karakter af at skulle give seeren et indtryk af Mr. Muddy Waters.
Samlede karakter for ekstramaterialet er 1 enkelt stjerne ud af seks mulige (1/6).

Summa sumarum

Man bør være opmærksom på, at dette ikke er en dvd der omhandler en bestemt musiker, men at den er et udtryk for nogle af tidens mest prægende blues navne, og har form af en koncert og ikke meget mere. Det man betaler for er livekoncert på otte numre af varighed 50 minutter, og 23 minutter og 47 sekunders interview. Jeg kan trods det gode indhold ikke give højere karakter.

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Muddy Waters Messin´ with the blues
Original Titel: Muddy Waters Messin´ with the blues
Premieredato: 16. august 2004
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...