Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Numb3rs - Sæson 2

16. januar 2008 af Robert Johannes Rasmussen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Numb3rs - Sæson 2 billede

Anden sæson af “Numb3rs” tager ufortrødent teten op, hvor første sæson stoppede – endnu en gang beviser matematikken, at den kan få forbrydere bag lås og slå!

Da CBS i 2000 søsatte “CSI” satte det en sand lavine af crime-serier i gang. Med ufattelig hast blev den ene serie efter den anden lanceret, og fra “CSI” går der således en lige linje til de to spin-off serier “CSI: Miami” og “CSI: New York” videre til “Criminal Minds”, “NCIS” og “Numb3rs” – alle serier fra CBS!

Noget af det kedeligste her på jorden, jeg taler naturligvis for mig selv, er matematik. Hvis der er noget, der kan få mine tæer til at krumme sig og få spontane og kontinuerlige gab af kedsomhed til at præge mit ansigt, så er det tanken om tal og deres indbyrdes og alt for logiske forhold til hinanden.

Ikke desto mindre har tv-selskabet CBS i deres iver efter at tilfredsstille et noget nær umætteligt behov for crime-serier lanceret en serie, der i al sin geniale enkelthed rent faktisk baserer sig på matematik – og den er langt fra kedelig!

“Numb3rs” – der i øvrigt produceres af brødrene Ridley og Tony Scott – bæres af et suverænt cast, der udover Rob Morrow også tæller Judd Hirsch, David Krumholtz og den altid fænomenale Peter MacNicol. Man glemmer sent dennes skæve og brillante portrættering af John “The Biscuit” Cage i Fox-serien “Ally McBeal”!

Nogle vil måske huske Rob Morrow fra den Emmy-vindende CBS-komedieserie “Northen Exposure”, der kørte over seks sæsoner fra 1990 til 1995. Desværre er serien ikke udgivet herhjemme – den kan dog erhverves på britisk reg.2 og reg.1 dvd – så man må i stedet slå sig til tåls med Morrow i “Numb3rs”, hvor han spiller FBI-agenten Don Eppes. Med “Numb3rs” har Morrow igen fundet vej til en succesfuld serie, der ikke mindst takket være hans dygtige skuespil og karismatiske karakter hæver sig over mangen en tv-serie!

“Numb3rs” fokuserer primært på forholdet mellem de to brødre Don og Charlie Eppes, der som skrevet spilles af Rob Morrow og David Krumholtz samt faren Alan Eppes, der spilles af Judd “Taxi” Hirsch. Brødrene (den ene FBI-agent og den anden matematisk geni) arbejder sammen for at opklare forbrydelser. Seriens struktur er meget skematisk (det kendetegner de fleste crime-serier) og mønsteret for hver forbrydelse og efterfølgende opklaring er meget ens – hvilket ikke er at forstå som værende negativt! Først introduceres forbrydelsen, der efterforskes af FBI-agenter, hvorefter Charlie Eppes med hjælp fra matematikken og Larry Fleinhardt (Peter MacNicol) er med til at fange forbryderen, der står bag!

Hvis man endnu ikke kender “Numb3rs” – og i øvrigt er fan af crime-serier – så bør man hurtigst muligt få investeret i de to sæsoner af serien, der er udgivet herhjemme. Serien er et must for enhver, der elsker amerikanske high-pace krimier! Hvis man tværtimod kender serien, og syntes om første sæson, så går man ikke galt i byen, hvis man investerer i anden sæson. Den opretholder samme intensitet, gode skuespil, spændende historier og gode instruktion, som kendetegnede første sæsons elleve episoder.

Anden sæson byder blandt andet på episoder, hvor en dommer bliver slået ihjel. En juvelers familie, der kidnappes. En popsanger, der modtager dødstrusler fra en fanatisk stalker. En række mordbrande, der hærger Los Angeles. Et skoleskyderi med mange døde og en sag, hvor to bankansatte forsvinder. Alt sammen sager, der naturligvis opklares med hjælp fra matematikken!

Behøves jeg at skrive, at Numb3rs” er et must for enhver serie-freak med hang til kvalitet?

Episodeguide til sæson af “Numb3rs”:

01: Judgment Call
02: Bettor or Worse
03: Obsession
04: Calculated Risk
05: Assassin
06: Soft Target
07: Convergence
08: In Plain Sight
09: Toxin
10: Bones of Contention
11: Scorched
12: The O.G.
13: Double Down
14: Harvest
15: The Running Man
16: Protest
17: Mind Games
18: All’s Fair
19: Dark Matter
20: Guns and Roses
21: Rampage
22: Backscatter
23: Undercurrents
24: Hot Shot

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Numb3rs - Sæson 2
Original Titel: Numb3rs - Season 2
Premieredato: 16. januar 2008
Instruktør: Nicolas Falacci, Cheryl Heuton
Skuespillere: David Krumholtz, Rob Morrow, Judd Hirsch, Alimi Ballard, Navi Rawat, Peter MacNicol, Diane Farr, Dylan Bruno
Spilletid: 994 min.
Selskab: CBS / Paramount
Genre: Krimi





banner
Overskrift Højre Block
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...