Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Over Hækken (PS2)

6. oktober 2006 af Kent Baden

4 stjerner Skriv en kommentar

Over Hækken (PS2) billede

Hjælp RJ med at finde mad, men pas på farerne

I kølvandet på biografpremieren på Over Hækken udsendes et PS2 spil, der er baseret på filmen. En længere anmeldelse af filmen kan læses andetsteds på denne side, men kort fortalt handler filmen om vaskebjørnen, RJ, der vælger at røve mad fra en stor gråbjørn og bliver opdaget. RJ slipper for at lide døden, hvis han skaffer et forråd af mad til gråbjørnen. Til indsamlingen, som foregår hos menneskene på den anden side af hækken, får han hjælp en godtroende dyreflok. Spillet tager udgangspunkt i denne twist mellem gråbjørnen og RJ, der skal samle mad sammen med sine venner.

Historien er oplagt som et spil. Hvor du som RJ eller en af kumpanerne er ude at skaffe føde, og til at forhindre din mission møder du mennesker og deres sikkerhedsforanstaltninger (vi er jo i USA), skadedyrsbekæmpere, dresserede dyr, gråbjørnen, m.fl.

Spillet er et 3D co-op spil, hvor man har mulighed for at skifte mellem to figurer. Længere inde i spillet har man mulighed for at vælge to nye figurer, man vil styre.

Over Hækken anbefales helt ned til 3 år, og det sætter sit præg på spillet. For det første er niveauet derefter, og for det andet er spillet fyldt med hjælpemidler, såsom tastehjælp og hjælpe-pile, der angiver hvilken retning, man skal gå. De første ”baner” er tutorials for at lære spillets facetter og karakterernes egenskaber. Efter de indledende tutorials kommer de egentlige missioner, som skal gennemspilles. Efter et par indledende baner kan man som sagt skifte spillere ved et ”stoppested”. Dette ”stoppested” er ligeledes en tilvendende skillevej, hvorfra man kan vælge alternativer til spillets egentlige spil; at gennemføre mission. Disse alternative spil, minigames, er dog låste i første omgang og åbnes efterhånden, som man gennemfører spillets egentlige missioner. Eksempler på minigames er et skydespil og bumpercars. Minigames er med til at give spilleren mere for pengene og spille lidt alternative spil, men jeg synes ikke, de har den store relevans for missionerne. For eksempel kan man træne sine skydefærdigheder i minigames og øve sit sigte, men i selve spillet er sigtekornet automatisk søgende efter mål. Således synes det ikke at være helt i tråd med missionerne. Spillet indeholder 135 baner, som kan gennemføres og efter et par dages med effektivt spil, har jeg gennemført cirka en tredjedel og har kun brugt få liv. Jeg vil tro, at 3+ år er en passende anvisning, for modstanden er ikke svær! Missionerne har primære og sekundære mål, hvoraf de primære skal fuldføres.

Ligesom man åbner minigames undervejs i missionerne, åbner man også ekstra features i spillet. Man har således mulighed for at finde musik, concept art og filmklip fra Over Hækken.

Grafikken er ikke overvældende, men figurerne er let genkendelige. Især når der zoomes udstilles grafikkens utilstrækkeligheder. De ufrivillige zooms kan også være med til at forvirre undervejs i slåskampe.

Spillet bør appellere, til dem der har set filmen med begejstring på grund af genkendeligheden. Afhængig af spillerniveau er der til mange timers spil med afvekslende baner og minigames. Spillets grundform er set før, men den fortalte historie er blot anderledes. Spillets fordel er, at det er en tand lettere end lignende spil som Harry Potter og lignende.

Spillet er venligst stillet til rådighed af:
ActiVision.

Titel: Over Hækken (PS2)
Original Titel: Over The Hedge (PS2)
Premieredato: 15. september 2006
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...