Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Pressemøde for Far til Fire – gi’r aldrig op

17. oktober 2005 af Christina Christensen Skriv en kommentar

Pressemøde for Far til Fire – gi’r aldrig op billede

Hele den nye Far til Fire familie, som er fundet blandt 2000 børn og unge, var samlet på Restaurant Cassiopeia i København til pressemøde for Far til Fire – gi’r aldrig op.

Kasper Kesje var tro mod sin rolle som Lille Per til pressemødet. Han puttede lystigt syv sukkerknalder i sin Pepsi og gemte sig under bordet så fotograferne kom på arbejde. Jess Ingerslev underholdt med vindhætterne fra mikrofonerne som klovnenæser, imens resten af holdet og instruktøren forholdt sig mere i ro.

En genindspilning af de gamle velkendte Far til Fire film har været undervejs i mange år og i hænderne på både Nordisk Film og selveste Lars von Trier og Zentropa. Jeg tog mig derfor en snak med instruktøren Claus Bjerre om udfordringen ved at genindspille de populære Far til Fire film.
Claus Bjerre er underviser på Den Danske Filmskole og har derudover hver sommer lavet film og tv-serier som fx Karrusel. Han mener selv at han gennem sin tid på Filmskolen har udviklet sit filmsprog og er blevet mere bevidst om at fortælle gennem film.

DR viste for nyligt Far til Fire på Bornholm en lørdag i den bedste sendetid og trak 1 million seere, så hvorfor overhovedet modernisere et filmunivers som stadig kan trække seere, hvis ikke motivationen er indtægt?

”En modernisering af de gamle Far til Fire film var en udfordring jeg havde lyst til at prøve kræfter med. Jeg så det som en mulighed for at prøve en masse genremæssige ting af. Far til Fire hører til blandt klassikerne i dansk film, så jeg ser det som en stor udfordring at være instruktøren der skal løfte Far til Fires muntre tegneserie univers ind i det 21. århundrede.

Claus Bjerre har altid haft en forkærlighed for gamle film og universer der virker enormt overskuelige som fx Anders And, Tintin og Asterix. På trods af det enormt overskuelige universer, mener Claus Bjerre at de problemer de støder på fx i de gamle Far til Fire film er metaforer for problemer som stikker dybere og som handler om vores liv og mennesker imellem.

Men da Claus Bjerre i første omgang blev præsenteret for manuskriptet, var det et manuskript som manglede at blive ordentligt gennemarbejdet. Manuskriptet blev først skrevet helt færdigt efter at 2000 børn og unge havde været til casting.

” Det var vigtigt for mig at kunne skabe en tro på at de var søskende og en rigtig familie. Jeg vidste med det samme at Niels Olsen var den rette til at spille Far. Den moderne Far skulle både have en varme og en skrøbelighed”

Niels Olsen, den evige far, er kendt for utallige roller i komediegenren. Den nye Far til Fire – gi’r aldrig op er primært en komedie, men dykker også gevaldigt i tempo og stemning da Far bliver fyret, er det noget du har overvejet i forhold til filmens genre?

” Jeg vil gerne have at man går ind og mærker at det er en rigtig familie og at man føler med dem og ligesom mærker at det her er noget alvorligt. Resten af filmen er fornøjelig og holdt i et pastelfarvet univers. Hvis der skal være glæde skal der også være det modsatte, dvs. dynamik. En film som er alvorlig skal også have lidt komedie. Mange danske film har det problem at de udelukkende fortæller den alvorlige fortælling og kommer derfor til at mangle dynamik”

Claus Bjerre er dog ikke bange for at miste det yngre publikum midt i alvoren, men slutter af med en indrømmelse: At det er en svær kunst at fortælle til alle generationer på en gang.



banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...