Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Return Of The Living Dead 3

26. juli 2012 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Return Of The Living Dead 3 billede

Det er sjældent at 3. del i en Lowbudget filmserie om zombier er noget værd. Men i Return Of The Living Dead 3 formår man at holde dampen oppe, og blod og hjernemasse flyder i en lind strøm filmen igennem. Samtidig med at den smækre Melinda Clarke gir den gas som gennempiercet zombie chick.

Instruktøren Dan O'Bannon skabte den første Return Of The Living Dead, og den blev med sine fede effekter og sorte humor med det samme et kulthit blandt fan af zombiegenren. Her var endelig en zombiefilm der ikke tog sig selv alt for seriøs, og alligevel formåede at tilfredsstille den mest blodtørstige gorehound. Filmen er den dag idag en perle i zombiegenren, og fik naturligvis en lang række fortsættelser. 5 film ialt er det blevet til. Som titlen antyder er vi her nået til den 3. film i serien, om de levende døde der gang på gang genopstår af de giftige kemikaliers tåger.

Den rebelske Julie ( Melinda Clarke) dater Curt (J. Trevor Edmond) der er søn af Jonh, der er general på en hemmelig militærbase, hvor de laver mere eller mindre lyssky eksperimenter med giftgassen Trioxin. Deres mål er at frembringe det ultimative biologiske våben i form af en zombiesoldat, de kan vække til live ved hjælp af gassen, og så give den modgift og neutralisere den igen, når man ikke længere har brug for dens færdigheder. Forsøgene går naturligvis ikke helt efter planen, og zombierne syntes sværere at styre end først antaget.
Julie og Curt sniger sig ind på basen, og overvære et af forsøgene. Dette får dem til at stikke af på Curts motorcykel, væk fra militæret, væk fra galskaben. Men det sorte uheld er ude den aften, og i en ulykke dør Julie. Curt ser derfor ingen anden udvej, end at bringe sin elskede Juli tilbage til livet ved at anvende en dosis af den gode gamle Trioxin. Julie kommer tilbage til livet, men med en umættelig sult efter kød. I en døgnkiosk kommer de på tværs med den lokale bande, der straks efter Julie har bidt et af medlemmerne, tager forfølgelsen på det elskende par op. De søger tilflugt i kloarkerne hos Riverman (Basil Wallace), en halvskør eneboer, der ikke stiller spørgsmål ved deres opførsel. Julies adfærd ændres nu totalt, og hendes sult efter hjerne og menneskekød stiger. For at holde smerten ud piercer hun sig med alt fra glasskår til søm og fjedre, og resultatet bliver en udød punker-chick der vil kunne slå benene væk under selv den mest hærdede BZ'er. Med både banden i hælene, og militæret åndende tung i deres nakke er et klimaks og en endelig konfrontation på militærbasen uundgåelig, og det bliver vildere end vildt, når basens andre zombister vil være med i festen.

Instruktøren Brian Yuzna har lavet en del film i Horrorgenren, og står blandt andet til ansvar for film som Re-Animator 2, The Dentist, The Dentist 2 og Society. Han formår med den 3. film i zombieserien, at dreje serien væk fra den klassiske historie og tilføjer en friskhed, der er vel modtaget. Ikke at historien om en mand, der vækker sin elskede til live igen, ikke er set før. For det er den. Men alligevel formår Brian Yuzna at twiste den i en fornøjelig, og ikke mindst herlig underholdende og blodig retning.Han er en instruktør der kender horrorgenren og han bruger her hans indsigt til at skabe en fin lille og dejlig splattet zombiefilm.

Return Of The Living Dead 3 er fra 1993, og på det tidspunkt holdt undertegnede bladet Fangoria, der informerede om alt hvad der havde med splattefilm og horror at gøre. Et af numrene havde Melinda Clarke på forsiden i hendes rolle som Julie. Gennempiercet og diabolsk forførene. Billedet og ikke mindst plakaten som jeg senere støvede op, har for altid fæstet sig på mine nethinder, og da jeg endelig så Return Of The Living Dead 3 for første gang (for en del år siden efterhånden) blev jeg bekræftet i, at den sminke og den ide med en piercet punker zombie tøs bare var for fed. Det syntes jeg stadigvæk den er, og ingen tvivl om at Melinda Clarke bære en stor del af filmen. Hun kan for øvrigt også ses i serierne Orange County og The vampire Diaries, men har aldrig været mere nasty end i Return Of The Living Dead 3.

Effekterne er super fede, og selvom mange af zombierne ligner dukker ( hvad de også langt hen af vejen er), så er ideerne og underholdningsværdien helt i top, og man erkender hurtigt, at sådan er det bare og overgiver sig til den blodige underholdning. De første scener med forsøgene på basen er virkelig godt sat op, og jeg bliver lige overrasket over hvor fedt det er, hver gang jeg ser filmen. Det er ingen nødvendighed at man har set del 1 og 2 før man ser Return Of The Living Dead 3. Nye kan sagtens være med, og gamle fans kan endelig fryde sig over at Another World entertainment har valgt at søsætte denne lille zombieperle på det Danske filmmarked.

Ekstramateriale.

Der er ikke noget ekstramateriale på denne udgivelse, hvilket er lidt ærgeligt da filmen findes med både kommentarspor og andet ekstramateriale.

Return Of The Living Dead 3 vises i sit oprindelige Widescreen format og kopien er ganske fin. Det er dog også muligt at se en Fullscreen version af filmen. Heldigvis er det en uncut version Another World Entertainment præsentere os for, og det bøjer og takker vi naturligvis for.

Lyden er Dolby Digital 2.0 og filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og finske undertekster.

Return Of The Living Dead 3 er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Return Of The Living Dead 3
Original Titel: Return Of The Living Dead 3
Premieredato: 26. juli 2012
Instruktør: Brian Yuzna.
Skuespillere: Melinda Clarke, J, Trevor Edmond, Kent McCord, Basil Wallace
Spilletid: 97 min.
Selskab: 1993
Genre: Gyser





banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...