Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Scissor Sisters: We Are Scissor Sisters And So Are You (DVD)

18. december 2004 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB MUSIK DVD'EN HER

Scissor Sisters: We Are Scissor Sisters And So Are You (DVD) billede

Scissor Sisters har nu allerede udgivet en DVD på trods af deres debut er fra i år... men den overrasker.

Scissor Sisters er et forholdsvis nyt band, som i slutningen af 2003 pludslig blev berømte på meget kort tid. De udgav dengang et Pink Floyd cover, og her er der tale om sangen Comfortably Numb, som af flere kritikere blev kaldt et essentielt friskt pust i en mørk tid. Siden da er det kun gået op af bakke, og da de valgte at udgive nummeret Take Your Mama røg de hurtigt nummer et på flere lister, og sangen bliver da stadig i dag, et halvt års tid senere, spillet ofte i radioen. Deres dejlige blanding af gammelt 70er rock, 80er pop, nymoderne dance og en god sjat humor går direkte ind hos de fleste. Med navnet Scissor Sisters lægger de heller ikke meget skjul på hvem de er... navnets betydning er så simpel som slang for lesbisk sex, og ja, de er skam homosexuelle (størstedelen i hvert fald), og det går de meget op i (ligesom deres opvækst i New York). Deres liveshow bærer utroligt meget præg af en teatrisk oplevelse, da de både klæder sig meget ud, fyrer en masse dialog af mellem numrene og ellers er utroligt energiske.

Man kan så diskutere om We Are Scissor Sisters And So Are You ikke er en tidlig DVD at udgive for bandet. De er nærmest netop blevet berømte, og de har kun deres debutplade til at bakke DVDen op med. Det er sådan set også det eneste man kan beklage sig over her, for vi har en dejlig komplet musik DVD-udgivelse at gøre med her. Den består af et liveshow på 1 time og 20 minutter fra Brighton, en halv times dokumentar om bandet kaldt Return To Oz (efter en af deres sange), 5 musikvideoer (inklusiv 2 versioner af Laura, og desuden valgfri kommentarspor af fans (?)) og noget ekstramateriale som jeg kommer ind på lidt senere.

Liveshowet fra Brighton er DVDens hovedpunkt, og det er præsenteret i DTS og 16:9 format. Showet starter med en lille præsentation af bandet, og endda også lidt af nogle publikummer der virker som ret trofaste fans. Det går allerede op for en her, hvilket kultstatus bandet allerede har fået skabt sig. De starter med at spille Take Your Mama, og kører ellers derudaf derefter. Det er en superlækker lydoptagelse, og er helt sikkert en af de få musik-DVDer jeg senere vil sætte på, bare for at høre musikken. Alt i alt, en super oplevelse.

Return To Oz er også et ganske udemærket dokumentarprogram, der følger bandet fra deres spæde begyndelse og optil nu. Det er fyldt ud med interviews der går ret tæt på bandet (måske endda til tider for tæt), og også en masse små korte optagelser fra tidlige optrædener. Billedsiden er til tider ikke særlig god, men det er jo ingen overraskelse da de tidlige optagleser er optaget af venner og fans på deres egne kameraer. Det er et spændende program, og det er ikke særligt svært at blive fanget af, så her vinder DVDen også en hel del.

Musikvideoerne er selvfølgeligt et must nu om dage, og de er dejlig farverige og opfindsomme. Desværre er kommentarsporne dertil ret ligegyldige, og man undres over at bandets medlemmer ikke selv har valgt at lave dem, og fortælle nogle lidt mere interessante ting. En sjov idé ellers, men det virker ikke.

Til sidst er der det de har valgt at kalde ekstramateriale. Det består af 3 korte programmer; 4Play, Jake Shears vs Lewis Carrol og Music Is The Victim (Benicassim). 4Play er delvis et meget kort dokumentarprogram blot indkapslet i Troldmanden Fra Oz, man følger bandet igennem Troldmanden Fra Oz' historie og ser nogle optrædener og lidt af hvert. Det er til tider morsomt, men indholdet er allerede fortalt i Return To Oz, så det ender desværre med at blive lidt ligegyldigt. Jake Shears vs Lewis Carrol er en lille historie fortalt af forsangeren Jake Shears, dejligt kort (2 minutters tid) og morsomt nok af den grund. Music Is The Victim (Benicassim) er en liveoptræden af nummeret Music Is The Victim i Spanien, og her går bandet dejligt meget amok, klart værd at se.

We Are Scissor Sisters And So Are You er en DVD der overraskede mig positivt, og på trods af de få mangler, er det en dejligt gennemført DVD. Jeg ender derfor med at give den de 5 stjerner, og glæder mig allerede til deres næste DVD, som forhåbentligt først kommer efter deres næste CD er udgivet.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
Universal Music
Danmark
.

Titel: We Are Scissor Sisters And So Are You
Original Titel: We Are Scissor Sisters And So Are You
Premieredato: 29. november 2004
Genre: Andet
Link: http://www.scissorsisters.com


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...