En ganske almindelig tirsdag, og så almindelig var den så heller ikke, for solen bredte sit lys nedover træerne ude ved travbanen i det famøse Klampenborg, som plettede os, denne anmelder og fotografen Heidi Sachmann.
Der var kaldt til pressekonference af United Pictures, som stod bag massesuccésen Shrek blandt mange, og nu skulle 2´eren lanceres med de samme danske stemmer. Amin Jensen (Shrek) steg ud af det stråtækkede hus (muligvis brugt som restauranten i Blinkende Lygter, sammenfaldet var til at få øje på.), og pludselig virkede husets størrelse en anelse mindre, også Shrek i figur kom ud bagefter, og nu blev der stillet op til kinddans fra alle medbragte fotografer. Lidt efter kom Jan Gintberg (Æslet) svingende hen af vejen, glad som en Jan Gintberg.
Efter endnu et par skud, var der brunch indenfor.
Med Jan Gintberg i stolen i gang med at fortære sin morgenmad men meget nærværende.
ON-Z: Hvordan fandt du stemmen til figuren?
JG: Den kom sådan bare lige ud, jeg havde luret lidt på Eddie Murphy´s fortolkning, men han snakker simpelthen for hurtigt, så vi måtte speede min stemme op ude i teknikken, og min version blev lidt som jeg følte for og lidt på inspiration fra Eddie, som har en fantastisk drive i sin stemme.
ON-Z: Krævede det en speciel research til rollen?
JG: Slet ikke. Figuren ligger godt for mig, den der lidt små-irriterende, der ikke kan holde sin mund, men må lige have et ekstra ord indført, og så alle de sindsbevægelser som den bliver udsat for. Det er bare lækkert virkelig at kunne knalde den af.
ON-Z: Du er jo tidligere landmand, kom det dig til gode her?
JG: Ja det kunne du tænke dig. Nej egentlig ikke, jeg havde ikke noget der mindede om æsler, men der er sikkert smuttet noget med fra underbevidstheden, det ved man jo aldrig.
ON-Z: Hvordan får du dig gejlet op til figuren?
JG: Den har ligget godt for mig, nogle gange skulle vi lige have den rettet lidt til, men det er gået forrygende, og nu prøvede jeg den også af i Shrek 1, så æslet lå ikke så langt væk.
Indimellem havde han fået skovlet morgenmad ind, det var tid til at trække sig tilbage, og ud i skoven og sommerlyset.
