Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Sinéad O’Connor. Goodnight, thank you. You’ve been a lovely audience (DVD)

15. august 2003 af Steffen Damkjær Moestrup

5 stjerner Skriv en kommentar

Sinéad O’Connor. Goodnight, thank you. You’ve been a lovely audience  (DVD) billede

Afskedshymne. Sinéad O’Connor takker af.

Man kan ikke nøjes med at kaste et blik på denne DVD. Når man sætter den i gang, er man fanget. Man bliver siddende.

Dette skyldes først og fremmest et rundt kvindeansigt med en sporadisk behåret isse. Og så skyldes det lydene, der kommer ud af kvindeansigtets mund.

For mig har der altid været noget filmisk ved Sinéad O’Connor. Efterhånden har jeg fået indsnævret, hvad det er. Der går ganske enkelt en lige linie mellem Carl Th. Dreyers Jeanne d’Arc i form af Maria Falconetti og den fabelagtige, irske sangerinde. Og når man ser videoen til ’Molly Malone’ – som i øvrigt er en art remake eller rettere nyfortolkning af den video, som gjorde O’Connor verdenskendt, ’Nothing Compares 2 U’ – så kan man ikke undgå at få associationer til Falconettis forsagte og sjæleligt så intense fremstilling af den rebelske Jeanne. Det må være ufattelig stærke kvinder begge to. Uden styrke ikke evnen til en sådan sårbarhed.

Videoen er helt enkel. Vi ser sangerinden på en ren sort baggrund. Fortolkningen af sangen er smuk og rigtig. Der er langt fra den sædvanlige råbende fuldemands-udgave til O’Connors sørgmodige og dybtfølte Malone. Når linjen ”now her ghost wheels her barrow” synges, kaster O’Connor et langt blik på et punkt ved siden af kameraet, og det isner i hele kroppen. Der går jo spøgelset. Og sangens sidste ord er ikke sang men pust. Et pust som nok kommer ud af højttalerne men som føles i nakken af beskueren.

På grund af sådanne momenter er det en kærkommen DVD, der her er udgivet. På skiven finder vi en koncertoptagelse fra Dublin, hvor O’Connor gav en af sine sidste koncerter. De 13 numre, som koncerten består af, er primært hentet fra hendes seneste album ’Sean-Nós Nua’, men der er også gensynsglæde ved gamle numre som ’Thank You for Hearing Me’ og ’The Last Day of Our Acquaintance’. Ligesom ovenstående video er der tale om en enkelt og alt andet end prangende koncert. Her er sangene for alvor i centrum, og den ene afløser den anden uden store armbevægelser. O’Connor har garderet sig med et farverigt og nuanceret band, som kombinerer de irske toner med bl.a. caribisk islæt. Alt sammen fungerer, og man ønsker blot koncerten længere.

DVD’en er ikke nogen opsummering af Sinéad O’Connors lange karriere. Vi ser intet til og hører intet fra hendes virke som politisk irettesætter med de kontroversielle meninger. Det er de nye sange, der fokuseres på. Således er DVD’en heller ikke den rigtige afsked en mange-facetteret sangerinde. Denne DVD venter vi stadig på. Dette skal dog ikke ligge udgivelsen til last. Med sit fokus kommer den fint ind i Sinéads nyeste vej, som jo så beklageligvis ser ud til at blive den sidste.

Ekstramateriale:

Udover koncertoptagelsen indeholder DVD’en simple men gribende musikvideoer af numrene Peggy Gordon, Molly Malone, The Moorlough Shore, The Singing Bird, My Lagan Love og Óró, Sé Do Bheatha 'Bhaile. Videoerne er simple opstilling med O’Connor og evt. band. Kamera dvæler, Sinéad slår blikket bort, og pludselig ser hun direkte ind i beskueren.

Endelig byder ekstra materialet på en generøs dokumentar (52 min.), som omhandler tilblivelsen af O’Connors seneste album ’Sean-Nós Nua’ og derfor også behandler denne gamle irske sangtradtion, bl.a. via interview med Sean-Nós-udøvere, albummets producenter og selvfølgelig (og heldigvis) sangerinden selv. Dokumentaren giver en dejligt nuanceret billede af O’Connor. Her er både den alvorlige, sørgmodige kunstner men sandelig også den rapmundede og fremfor alt humoristiske kvinde. Hvis man skal klandre dokumentaren for noget, er det de lidt for lange klip fra musikvideoer, som i forvejen ligger på skiven. Så ville man hellere have hørt lidt mere til musikernes vise ord. Der gives 4 stjerner til ekstra materialet.

Tracklist:
Molly Malone
Óro Sé do Bheatha 'Bhaile
The Singing Bird
My Lagan Love
I Am Stretched On Your Grave
Nothing Compares 2 U
John I Love You
The Moorlough Shore
You Made Me The Thief Of Your Heart
Paddy's Lament
Thank You For Hearing Me
Fire On Babylon
The Last Day Of Our Acquaintance

Bonus tracks fra The Grouse Lodge:
Peggy Gordon
Molly Malone
The Moorlough Shore
The Singing Bird
My Lagan Love
Óró, Sé Do Bheatha 'Bhaile

Video: 16:9
Audio: DTS Surround Sound, Dolby Digital 5.1, Dolby Digital Stereo

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG D

Titel: Sinéad O’Connor Goodnight, thank you, you’ve been a lovely audience
Original Titel: Sinéad O’Connor Goodnight, thank you, you’ve been a lovely audience
Premieredato: 8. juli 2003
Genre: Andet
Link: http://www.bmg.dk/
Musikvideoen "Molly Malone"
Musikvideoen "Molly Malone"
Musikvideoen "The Moorlough Shore"
Musikvideoen "The Moorlough Shore"
Koncertoptagelsen fra Dublin
Koncertoptagelsen fra Dublin


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...