Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Southside Johnny in Concert (DVD)

13. september 2003 af Steffen Damkjær Moestrup

3 stjerner Skriv en kommentar

Southside Johnny in Concert (DVD) billede

Baden-Baden er ikke Stone Pony. Og det kan mærkes.

Ohne Filter er efterhånden ved at være et af de mest fasttømrede navne i tysk tv-produktion. Showet går helt tilbage til 1983, og siden da har over 300 forskellige bands og musikere optrådt ved de sorte skove i Baden-Baden i Tyskland.

Et fast hold af lydteknikere og producenter sikrer en kontinuerlig kvalitet med fokus på det, de selv kalder for håndlavet musik. Det er primært musiktyper som blues, jazz, fusion og rock man hører i Ohne Filter og ofte er det kunstnere, som man ikke hører så meget andre steder, såsom Emmylou Harris, Steve Miller, Robben Ford og nu altså også Southside Johnny.

Koncerten med Southside Johnny blev optaget helt tilbage i 1992, og Johnny optråder med sine Asbury Jukes fra New Jersey. Der er tale om tung og svedig New Jersey-rock i stilen fra de toptunede Asbury Park-dage, hvor folk som Red House, Dramarama, Lance Larson og så selvfølgelig den siden verdenskendte superstar Bruce Springsteen var at finde på de famøse scener som Stone Pony, Jimi’s og Harry’s Roadhouse. Netop Springsteen var og er en af Southside Johnnys nærmeste venner. De har ofte optrådt sammen, og Springsteen har leveret sangmateriale bl.a. i form af numrene The Fever og All the Way Home, som begge er at finde på denne DVD.

Vi får 60 minutters non-stop rocking. Det er fedt men det er også for lidt. Og det er generelt problemet med disse Ohne Filter-koncerter. Det er simpelthen ikke koncerter i ordets rigtige forstand. Nærmere smagsprøver i et lidt kikset tv-studie. For korte og for opstillede. Derfor bliver udtrykket og dermed også musikken for, ja man kan vel nærmest kalde den stueren.

Og det er synd for Southside Johnny og the Asbury Jukes er talentfulde fyre, der sagtens kan trykke den af i de rigtige rammer. Så hvis man virkelig vil have den rigtige koncertoptagelse, må man fange bandet på turné. Kan man finde sig i en lille, uskyldig optræden så er muligheden denne DVD.

Ekstramateriale:

Ikke det store udstyrsstykke. Et 5 minutters interview med produceren Michael Au, hvor han forklarer om baggrunden for Ohne Filter. En liste over tidligere kunstnere i Ohne Filter. En biografi over Southside Johnny og endelig Sound Tuning, som forklarer lidt om de tekniske foranstaltninger i Ohne Filter, men som mest af alt er en lang reklame for de produkter Inakustik benytter sig af.

Der kan gives en stjerne til ekstramaterialet.

Tracklist:

Better Days
Talk To Me
Walk Away Renée
Broke Down Piece Of Man
Souls On Fire
Shake 'em Down
All The Way Home
Workin' Too Hard
The Fever
Coming Back
We're Having A Party

Video: 4:3
Audio: Dolby Digital 5.1

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Southside Johnny in Concert
Original Titel: Southside Johnny in Concert
Premieredato: 11. august 2003
Genre: Andet
Link: http://dvd.bmg.dk/bands/s/southsidejohnny.htm


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...