Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Teletubbies: Åh!

2. august 2006 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Teletubbies: Åh! billede

Endnu en Teletubbies udgivelse, men hvordan fungerer programmet som en 54 min. lang film sammensat af klip fra showet?

Teletubbies behøver vel ingen nærmere introduktion, da det må siges at vi alle efterhånden har stiftet bekendtskab med Tinky Winky, Dipsy, Laa-Laa og Po. I programmets 5 års lange levetid, og endda med 367 episoder, har det henrykt og underholdt de mindste, imens de ældre blot er blevet forarget. En ting er dog sikkert, Teletubbies var og er stadig en kæmpe succes. Programmet blev i sin tid skabt af børnepsykologer og lignende med intentionen; at gøre børn klogere igennem den klassiske formel som Sesam, Luk Dig Op introducerede, nemlig leg og lær. Farver, mønstre, tal og gentagelser udgør hoveddelen i hver episode, og børn finder det bestemt utroligt underholdende, men om de ligefrem bliver klogere af at se et program, er vist endnu ikke bevist.

Teletubbies er 4 ”rumvæsener” eller fantasifigurer om du vil, henholdsvis 2 drenge og 2 piger. Den gamle joke om, at den ene skulle repræsentere homoseksualitet virker efterhånden dog mere og mere som en realitet. Udover det har Teletubbieland en sol med et altid grinende babyfjæs i, der holder øje med hvad der foregår, en fræk støvsuger ved navn Noo-Noo og utallige underlige blomster, planter, dyr, antenner osv. En typisk Teletubbiedag foregår på den måde at man står op, leger, tæller, forsøger at spise noget som Noo-Noo forhindrer en i, ser en film to gange som bliver vist på ens mave, ser en masse dyr passere forbi og siger farvel en masse gange før man hopper tilbage i seng. Andre vigtige faktorer er, at man skal gentage alt som fortælleren siger plus det faktum, at man konstant skal gentage sit eget navn. Det lyder måske kedeligt at skulle leve som en Teletubbie, men de alle 4 ser ud til at synes det er ufatteligt morsomt, og for mindre børn og syrehoveder er det da bestemt også interessant at følge med i.

Teletubbies: Åh! er en forlænget Teletubbiesepisode på 54 minutter der er sammensat af udvalgte klip fra tidligere episoder. Den virker fint som en introduktion i alt hvad der foregår i en typisk Teletubbies episode, og man får da bestemt et godt indtryk af alle karaktererne. Åh! lægger ud med en tælleleg der måske skulle have været placeret længere ind i filmen, da baggrunden kun er en bestemt farve og gentagelserne gør legen lang. Dette tager hurtigt interessen fra en, og man sidder lidt og kigger ud af vinduet, og venter på at programmet går rigtigt i gang. Efter det ser vi en af de berygtede film fra den rigtige verden, hvor børn fra det valgte sprog kommenterer en blomsterfestival. Det underlige er dog at man kun får dette program at se en gang, hvor det næste bliver vist de typiske 2 gange. Helt hvad idéen med dette er, vides ikke. Nu begynder en fantasileg som er typisk for Teletubbies; klokkeblomster dukker op overalt og Teletubbierne leger løs i det, indtil de pludselig forsvinder igen. Sådan bliver programmet ved, med små finurlige indslag bliver de mindste grebet af den uforklarlige magi som Teletubbies besidder.

Man kan ikke benægte den enorme slagkraft Teletubbies har haft, men man kan have lov til at betvivle den og være uenig i, at det skulle være så fantastisk. Som anmelder kan jeg ikke lade være med at undre mig, hvad det er som børnene bliver så grebet af, og svaret er vel egentlig mere enkelt end man skulle tro; nemlig formlen. Jeg vil til enhver tid hellere hylde stort set ethvert berømt danskproduceret børneprogram så som Kaj & Andrea og Bamses Billedbog, da disse programmer kan ses med en vis ironisk afstand af voksne med barnlige sjæle. Jeg er desuden også sikker på at der findes bedre Teletubbies DVD’er derude end Åh!, da denne måske virker som en fin introduktion, men opbygningen virker meget ujævn, og sammensætningen lidt sporadisk. Desuden kan man undre sig over, at man ikke blot har valgt at smide 2 episoder på en DVD frem for at vælge lidt hist og pist, da der ikke ligefrem er nogen direkte sammenhæng i det hele. Og ligesom med alle danske udgivelser af børneprograms DVD’er, er DVD’ens kapacitet langt fra opbrugt, faktisk ville den kunne indeholde omkring 4 gange så meget som der er, men det er vel pengene det handler om her.

Ekstramateriale er der intet af, og filmen er præsenteret i 4:3 fullframe og dansk, svensk samt finsk stereolyd. Ærgerligt at man ikke kan finde det originale engelske spor. Der er heller ingen undertekster at finde. Kan man give det 0 stjerner? I så fald, værsgo!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Teletubbies: Åh
Original Titel: Teletubbies:Oooh!
Premieredato: 27. juni 2006
Skuespillere:
Spilletid: 54 min.
Selskab: Bbc, Ragdoll Ltd., Nordisk Film
Genre: Andet





banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...