Skriv en kommentar
Ironien er ikke til at overse. Den slår næsten ligeså hårdt som hovedpersonen Christian Wolffs bøffede overarme. Revisoren, indehaveren af det erhverv som i populærkulturen oftest har været synonym for kedelig, er i denne omgang en enigmatisk personlighed med farlige forbindelser til verdens største forbryderorganisationer. Han er ikke til at spøge med – og ikke kun fordi hans autisme forhindrer ham i at opfange resten af verdens sarkastiske omgangstone.
Christian leger kedelig revisor om dagen, tjener millioner af dollars på at holde regnskab for kriminelle som sidegeshæft, jages af de amerikanske finansmyndigheder for disse ulovlige udregninger og bliver endeligt helt utilsigtet involveret i en sag om økonomisk bedrag, hvor han må passe på en uskyldig skønjomfru spillet af Anna Kendrick.
Lidt ligesom sin hovedperson er The Accountant lidt pudsig og lidt akavet. Den vil både give stikpiller til det moderne samfunds optagethed af normer – det at være et 'normalt' menneske, at definere 'det normale menneske' og frygte eller have medlidenhed med alt og alle der afviger derfra, såvel som at være overdrevent overfladisk action.
Christian har aldrig haft en ’normal’ adfærd. Han er autist og opfanger sociale koder og verden omkring sig på anden vis end de fleste. Det er såmænd sympatisk at forsøge sig med en atypisk actionhelt, men de gentagne toneskift mellem ’seriøs karaktertegning’ og tju-bang exploitation giver piskesmæld og virker i sidste ende fremmedgørende.
The Accountant er bedst når den omfavner b-films æstetikken med sin ironi-forladte hovedperson, der spyr om sig med cheesy one-liners som opfølgning til sine kunstfærdige nedslagtninger af anonyme ’bad guys’. Den bliver grinagtig, når den sigter efter oprigtighed og en ikketilstedeværende følelsesmæssig dybde. Så er The Accountant pludselig ikke selv med på joken. Dialogen fryder ikke længere med sin bevidste teatralskhed, men virker tåkrummende med sin fejlslagen inderlighed.
Problemet er helt enkelt at The Accountant hele tiden vil være mere eller noget andet end hvad den rent faktisk er. Og det er synd, for som letsindig actionfilm med en atypisk hovedperson er den sjov og underholdende. Hvis nu så bare filmen selv var klar over, at den fungerer bedst som lidt fjol med masser af guns, fremfor som nogen seriøs karakterdreven actionthriller.
