Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Legend of Tarzan

4. januar 2017 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Legend of Tarzan billede

Abernes konge brøler sig tilbage på filmlærredet med en anonym Tarzan, en rapkæftet Jane og en fantastisk billedside.

Edgar Rice Burroughs kendte og elskede abemand Tarzan har siden sin begyndelse i 1912 været et yndet filmobjekt at portrættere. Allerede i stumsfilmsperioden blev der produceret masser Tarzan-film og ikke mindst i 1930’erne, hvor den karismatiske og fysisk betonede Johnny Weismüller som Tarzan lagde en grundpille for en af de mest filmatiserede karakterer i filmhistorien. Det er dog ved at være længe siden, man sidst har set noget til Tarzan på det store lærred; faktisk skal man helt tilbage til 1998 for at finde den noget ukendte og b-filmsagtige Tarzan and the Lost City. Siden hen har også Disney animeret deres version af Tarzan i 1999. 20 år er der altså næsten gået, hvilket er lang tid i filmverdenen, der jo konstant rebooter og fortsætter, og spørgsmålet er også om filmmediet nu har udviklet sig så tilpas meget, at man netop kan lave en realistisk skildring af Tarzan, Abernes Konge.

Men instruktør David Yates (ham med de sidste fire Potter-film) vælger dog at tage en helt anden tilgang end man forventer, og det er aldeles forfriskende. Her er nemlig ikke tale om en såkaldt Tarzan Origin, hvor hele forhistorien skal fortælles igen. I stedet starter filmen med, at Tarzan (Alexander Skarsgård) har mødt Jane (Margot Robbie), og at de bor sammen i London. Den belgiske Kong Leopold (der jo regerer over Congo, hvor Tarzan er opvokset) beder Tarzan om at vende tilbage til junglen for at undersøge nogle mystiske slave- og mineforhold. Med på rejsen tager han Jane og amerikaneren George Washington Williams (Samuel L. Jackson) for at finde ud af, at turen er planlagt af den onde og utilregnelige Leon Rom (Christoph Waltz). Tarzan må nu både redde sig selv, Jane og resten af landet og stoppe Leon Rom i hans onde foretagende.

Som sagt er det enormt forfriskende, at man ikke endnu en gang skal trækkes igennem en origin-historie, der nærmest var blevet en kedelig tendens i løbet af de sidste ti år. Det har ofte efterladt de mange origin-film med en følelse af blot at være en begyndelse uden noget rigtigt klimaks, men det er heldigvis væk i denne film. De fleste af os kender godt historien om Tarzan, der opvokser hos gorillaerne i junglen, og derfor behøves vi ikke få dette genfortalt. I stedet får vi fortalt en historie, der vælger at sætte fokus på slaveriet og arbejdsforholdene i Afrika uden dog at det føles påklistret.

Som Tarzan har man valgt svenskeren Alexander Skarsgård, og han skal have stor applaus for hans fuldstændig vanvittige fysiske fremtoning i filmen. Der må ligge et kæmpe arbejde i at opbygge den krop, han fremviser i løbet af filmen, og mon ikke den vil få de fleste kvinder til at slikke sig om munden. Desværre forbliver Tarzan-karakteren mest af alt en brummende, liansvingende, brystslående karakakter, der mildt sagt er lidt kedelig. Det er ikke Skarsgårds skyld, men forfatterne bag, for han får da absolut intet at arbejde med, og det er virkelig ærgerligt. Det får til gengæld en af 2016’s mest populære skuespillerinder, Margot Robbie, dog. Jane er nemlig gjort til en både rapkæftet og handlekraftig karakter frem for blot eye-candy. Som den onde Leon Rom er Christoph Waltz vel nærmest type-castet til den sleske, utilregnelige og myrekrybsfremkaldende antagonist. Det kan godt være man har set ham gøre det adskillelig gange før, men han er bare altid aldeles fremragende. Og sidst men ikke mindst, Samuel L. Jackson, som Tarzans sidekick, en rolle som Jackson også kan spille i søvne.

Stor ros skal billedsiden i filmen også have, for The Legend of Tarzan er spektakulært flot lavet. Vi er i en tid, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre at skabe realistiske scener med dyr og liansving, og det er med til at filmens visuelle side fremstår som noget af det ypperste. Desværre forbliver filmens mest centrale karakter, Tarzan, en intetsigende skygge af sig selv. Er det fordi han mangler en origin-historie? Jeg synes netop ikke at det burde være nødvendigt for at gøre ham mere spændende. Derfor får The Legend of Tarzan 4 stjerner.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af The Legend of Tarzan indeholder følgende ekstramateriale:
• Tarzan Reborn
• Creating the Virtual Jungle
• Battles and Bare-Knuckles Brawls

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.

Titel: The Legend of Tarzan
Original Titel: The Legend of Tarzan
Premieredato: 22. november 2016
Instruktør: David Yates
Skuespillere: Samuel L, Jackson, Christoph Waltz, Alexander Skarsgård, Casper Crump, Margot Robbie, Rory J, Saper, Christian Stevens, Sidney Ralitsoele, Osy Ikhile, Mens-Sana Tamakloe, Antony Acheampong, Edward Apeagyei, Ashley Byam, Adam Ganne
Spilletid: 110 min.
Selskab: Dark Horse Entertainment, Warner Bros., 2016
Genre: Action , Adventure , Drama
Link: http://legendoftarzan.com






banner
Overskrift Højre Block
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...