Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Perks of Being a Wallflower

17. februar 2013 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Perks of Being a Wallflower billede

Ungdomsfilm fortalt med seriøsitet og respekt for de unge.

Charlie langs væggen
I High School rangerer alle førsteårsstuderende traditionen tro lavest i hierarkiet, men den boglige outsider Charlie (Logan Lerman) bliver mobbet af selv pigen med bøjlen. Charlie fordriver tiden krybende langs væggene på gangen og udveksler favoritbøger med engelsklæreren, men selvom han forsøger ikke at være et udkast eller blive stemplet som nørd, afslører hans ringbind første skoledag og hans indadvendte kropspositur alt.

Men Charlie behøver ikke længere at spise alene i kantinen, da han hurtigt bliver nære venner med halvsøskendeparret Patrick (Ezra Miller) og Sam (Emma Watson), der på trods at være tredjeårs-studerende, heller ikke tilhører nogen populær klike. Charlie forelsker sig omgående i Sam, men hans jomfruelighed og manglende erfaring hæmmer et hvert form for initiativ til at betro sine følelser til hende. Sam er den uopnåelige pige.

Ungdomsfilm med indhold
The Perks of Being a Wallflower lyder øjensynligt som en kopi af en klassisk ungdomsfilm om teenageproblemer og begyndervanskeligheder i High School. Men under kopivarehylden gemmer der sig substans og dybfølt drama om virkelige menneskelige problemer.

Det er en coming-of-age fortælling, hvor de unge High School venner hver især udforsker deres seksualitet, standpunkter, identitet og hinandens relationer, og hvor temaer som homoseksualitet, dødsfald, kærestevold, ensomhed, incest, indadvendthed, misbrug pryder filmen fra start til slut. I virkeligheden er The Perks of Being a Wallflower en gravalvorlig fortælling om en traumatiseret teenage-outsider, der prøver at give mening til sit liv og acceptere at livet ikke er en dans på roser.

For Charlie bliver hans umodenhed en konstant hindring, men det er ingenting i forhold til hans allerdybeste mørke hemmeligheder, som ingen unge mennesker bør bære rundt og gemme på. Gennem Charlies brevskrivning (fortalt gennem voice-over) til en i begyndelsen ukendt ”ven”, kommer vi under huden på ham. Charlie er nemlig en dybt såret teenager med alvorlige psykiske problemer, der får ham til at se syner fra fortidens rædsler.

Chbosky over hele linjen
Stephen Chbosky er ikke kun instruktør og manuskriptforfatter, men filmen bygger hans egen semiautobiografiske bog af samme navn, som har solgt mere end 700.000 kopier. Den er kun Chboskys anden film efter independentfilmen The Four Corners of Nowhere fra 1995, men han viser alligevel at være en overbevisende selv- og stilsikker instruktør.

Selvom The Perks of Being a Wallflower på overfladen ligner en klichefyldt ungdomsfilm, så er den fortalt stort set uden humor og i sin dramatiske seriøsitet fortalt voksent, men stadig i øjenhøjde med sit intenderet publikum. Indtagelser af hashkager bliver fortalt uden at forfalde til platheder, Patricks homoseksuelle forhold til den populære Brad er fortalt uden fordomsfuldhed eller vittigheder, og hele outcast-kulturen er beskrevet uden at bukke under for pinagtige jokes og billige grin.

The Perks of Being a Wallflower er i sin genre en af de bedste, der er lavet. Den tager ungdomskulturen seriøst og fortæller det voksent. Den gør ikke grin med teenagerproblemerne eller peger fingre af nogen. Selvom High School på typisk vis er opdelt med populære atleter og de upopulære nørder på hver sin side af bordet, er det kun benyttet som kulisse til det egentlige drama. Det er forskellen på gode og dårlige ungdomsfilm.

Når man tænker på, hvad der bliver lukket ud i biograferne, er det lidt et mysterium af denne ungdomsperle ikke fik dansk biografpremiere. Men heldigvis kan man så nu benytte hjemmebiografen til at få en på opleveren. God fornøjelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: The Perks of Being a Wallflower
Original Titel: The Perks of Being a Wallflower
Premieredato: 12. februar 2013
Instruktør: Stephen Chbosky
Skuespillere: Logan Lerman, Emma Watson, Ezra Miller, Paul Rudd, Johnny Simmons, Nina Dobrev
Spilletid: 102 min.
Selskab: Nordisk Film, Summit Entertainment, Mr. Mudd2012
Genre: Andet , Drama
Link: http://perks-of-being-a-wallflower.com/


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...