Skriv en kommentar
Gennemsnitsteenageren Charlène (Joséphine Jay) bor i et sydfransk, ensformigt parcelhuskvarter, hvor alle huse er en tro kopi af hinanden. Hendes barndomsveninde Victoire (Roxane Duran) bor i samme kvarter et par huse væk fra Charlène. De har kendt hinanden og fulgtes ad siden sjette klasse.
En ny pige Sarah (Lou de Laâge) begynder i klassen og bliver placeret ved siden af Charlène. Charlène bliver straks fascineret af Sarah og de knytter hurtigt bånd. Charlènes sensitive moder (Isabelle Carré) bliver ligeså betaget af Sarah som Charlène. For en tid befinder Charlène sig i en rus på niveau med en vild og ukontrolleret forelskelse. Hun giver sig selv lov til at overskride sig selv og slippe den pæne, intelligente pige-side. I stedet begynder hun at ryge smøger og joints, feste og drikke. Livet bliver en rus og en pause fra Charlènes virkelige verden - fra faderens utroskab og moderen som græder sig selv i søvn hver aften.
Venskab og fjendskab
De to piger er hinandens modsætninger. Charléne er den introverte, tavse, sky person og som udtrykker sine tanker og følelser med dæmpet gestik end med ord. Af klassekammeraterne bliver hun kaldt for Charlie. Det er ikke tilfældigt, da kælenavnet har konnotationer til de seksuelle undertoner, som Charlène i glimt og i beruselse viser over for Sarah. Sarah er den ekstroverte og besidder dionysiske impulser og når hun danser, danser hun vildt og med sig selv. Hun ved, hvordan hun indsmigrer sig hos nye mennesker og hun styrer sine udvalgte relationer mod sine mål. Sarah udvælger sit offer - en blid, naiv person som Charlène.
Vendepunktet i deres forhold sker drastisk og smerteligt. Det er ikke på grund af, at de forelsker i samme dreng. Det er deres hemmeligheder og svagheder, som bliver det altafgørende og deres skyts mod hinanden. Deres venskab bliver til fjendskab. Denne transformation ses i de lange og slowmotionagtige kameraindstillinger. Charlène bliver mere og mere tavs. Sarah tier Charlène ihjel med sine manipulationer og uberegnelige opførsel. Desto værre Charlènes deroute bliver, desto tættere bevæger vi os med kameraet på Charlène med close-ups og vi hører hendes besværet åndedræt på grund af hendes astma. Hendes tunge vejrtrækning bliver hyppigere og længerevarende. Til sidst sidder vi som tilskuer og hiver efter vejret med hende.
Træk Vejret er et intens, nærværende drama fra begyndelse til slut. Filmens fortælling og scener er koncentreret om de to hovedrolleindehavere, fra deres første møde, deres tilknytning til hinanden både fysisk og psykisk og deres korte forholds tour-de-force. De andre medspillere trækkes kun ind i filmrammen, når de har nødvendige replikker at levere og som støtter op om de to pigers videre fremdrift i filmen.
De to hovedrolleindehavere er bærende for filmen og de leverer begge fremragende skuespilpræsentationer. Undertegnede kan stærkt anbefale denne særegne franske film om et venskabs udvikling fra fascination til destruktion og manipulation.
