Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Trash

4. december 2014 af Adib Scott Schmidt

3 stjerner Skriv en kommentar

Trash billede

Et mislykket brasiliansk eventyr.

Det smerter mig at sige det Trash, fordi jeg ville så gerne kunne lide dig, men jeg synes bare ikke du er nogen særlig god film. Du er som sådan ikke dårligt lavet, det skal være sagt. Du har også fået fat i nogle gode drenge i de bærende roller. Derfor er det så ærgerligt, at historie ikke kan leve op til sine egne forventninger.

Dramatisk begyndelse
Det hele startede ellers så godt med, at vi i bedste Citizen Kane-stil så den dramatiske cliffhanger fra slutningen, hvorefter vi begav os tilbage til starten af årsagenskæden. Her møde vi to drenge, Raphael og Gardo, der lever i det pureste brasilianske slum, et sted, hvor den enes affald bogstavelig talt er deres skat. Som et figurativt skattekort falder en af drengene over en pung, der skal vise sig er være den rygende pistol, som kan fælde en korrupt politiker. Det hele er dog ikke så lige til, for politikeren har ikke i sinde at give op og sender derfor sine lakajer efter børnene.

Hele filmen bliver opsat som en krydsning mellem Slumdog Millionaire (2008) og spændingsfilm som The Bourne Identity (2002), men har i sidste mere til fælles med eventyr end virkeligheden. Det er virkelig en skuffelse, at den forfærdelige onde side af Brasilien, hvor folk med penge er korrupte, de uskyldige er magtesløse ofre, hurtigt bliver udvisket efterhånden som historien skrider frem. Det kunne ellers have været en meget interessant historie om børn i sådan en verden.

Mærkeligt toneskift
I stedet bliver der givet afkald ikke bare på denne dramatiske historie, men også spændingen, i det øjeblik det går op for en, at børnene er usårlige. Der er helt oprigtigt en scene, hvor dette blive etableret, hvorefter filmen går fra at være følelsesladet socialrealisme til rent eventyr med hjælpere og hele molevitten. Så du kan nok regne ud, hvor filmen ender henne.

Det er også besynderligt, at en film, der foregår i Brasilien på portugisisk har to Hollywood-stjerner med i form af Rooney Mara og Martin Sheen, uden at de spiller nogen større rolle og, som tilsyneladende kun er med i filmen, for at sælge den til amerikanske publikum.

Trash er ikke nogen dårlig film, men jeg har virkelig svært ved at se hvem den henvender sig til. Filmen er for barsk til børn og ikke nærværende eller slagkraftig nok til et voksent publikum. Det eneste man kan gøre er at spørge sig selv, om man har lyst til at se et klassisk eventyr, med helte, skurke og alt hvad det indebærer, der forgår i det brasilianske slum? Hvis ikke det er tilfældet, er der desværre ikke så meget mere at komme efter.

Titel: Trash
Original Titel: Trash
Premieredato: 4. december 2014
Instruktør: Stephen Daldry
Skuespillere: Rickson Tevez, Wagner Moura, Selton Mello, Rooney Mara, Martin Sheen
Spilletid: 114 min.
Selskab: Workin Title Films, UIP, 2014
Genre: Adventure , Drama , Fantasi , Krimi , Thriller






banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...