Skriv en kommentar
I 2015 var det 100 år siden at de danske kvinder fik stemmeret og demokrati, og der kom derfor fokus på kvindebevægelsen og anledning til at se tilbage på historien og hvor langt vi er nået i dag.
Filmen starter ud med Mette Knudsens personlige historie om hendes vej ind i feminismen og rødstrømpebevægelsen, hvilket fungerer virkeligt godt. Man fornemmer en masse nostalgi i forbindelse med sekvenser om kvindefrigørelse i 70’erne, Femø-lejren, Kvindehuset og utallige demonstrationer og aktioner. Filmen kommer også med en god pointe omkring rødstrømperne; de er i dag forbundet med fanatiske mandehadere, der brændte deres Bh’er – men det er ikke er sandt.
Vejen er lang har sine tekniske mangler. Klipning samt stop-motion sekvenserne virker ikke videre professionelt udført, og det er en skam.
Budskabet i filmen er nemlig meget vigtig: den danske kvindebevægelses vej er lang, og den fortsætter, eftersom historien gentager sig selv. Især emnet om ligeløn synes at være en evig kamp.
Det er herligt med en film, der har fokus på den danske kvindebevægelse og ligestillingens udvikling fra blåstrømper til rødstrømper samt unge feminister i dag. Det er dejligt at se, at filmen ikke kun viser fortidens feminisme, men også tager aktuelle emner op som barsel til mænd. Et andet højaktuelt tema i filmen er fokus på nydanske kvinder og deres behov for feminismen og kvinders sammenhold.
Der er mange fine interviews i filmen fra kvinder der selv var rødstrømper og fra yngre feminister fra i dag som Sanne Søndergaard. Der er dog flere af disse interviews, der kun bliver til et par linjer i filmen, hvor man nok burde have uddybet andre interviews i stedet for, for desværre bliver de tekniske mangler distraherende.
Filmen vil fungere bedre som tv-serie i fire afsnit, hvilket også er tilsigtet. Det virker lidt voldsomt og rodet at kramme hele historien om kvindebevægelsen ned i én film, hvor den tilmed springer frem og tilbage i tid. Da titlen lover en gennemgang af historien, forventer man måske en kronologisk gennemgang, og man bliver derfor lidt træt i hovedet, da det mere er en tematisk gennemgang med mange spring og overskrifter.
Vejen er lang vil egne sig godt til undervisning i et serieformat og vil forhåbentlig sprede lidt mere viden omkring kvindebevægelsen og de misforståelser som feminismen står overfor. Og som filmen pointerer: hvis du går ind for ligestilling og lige muligheder på tværs af køn, race og seksualitet, så er du feminist.
