Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Walesa – Håbets Mand

20. november 2014 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Walesa – Håbets Mand billede

Fra elektriker til revolutionær…

I 1980 er der ikke meget håb tilbage i den polske havneby Gdansk. Levestandarden er lav, pengene er få og kommunismens gråbrune farvepalet har lagt sig som en tyng dyne henover byens tage. På havnen går elektrikeren Lech Walesa rundt og funderer over de dårlige arbejdsforhold på den enorme industrihavn.
Da en medarbejder bliver uretfærdigt fyret, opstår gnisten der får Walesa til at kortslutte. Sammen med en gruppe aktivister påbegynder Walesa en strejke, der skal gå hen og få enorme konsekvenser for Walesa selv, for Polen og resten af Europa.

”Walesa – Håbets Mand” beskriver et yderst interessant kapitel i historien om jerntæppets fald og kommunismens endeligt i Europa. Det er fortællingen om den lille mand, der ender med at bringe et system i knæ, blot ved at tro på sin egen ideologi frem for overmagtens. Det synes umiddelbart som tunge emner at lave film om. Men Andrzej Wajda har formået at fortælle historien om Lech Walesa med stor enkelhed, dog uden at gå på kompromis med troværdigheden.

Filmens største styrke er uden tvivl Robert Wieckiewicz, der med enorm præcision spiller rollen som Walesa. Wieckiewicz portræt af elektrikeren, der blev fagforeningsmand og endte som præsident, er uhyggeligt tæt på virkelighedens Walesa ned til mindste detalje. Især Walesas enorme selvtillid, der konstant grænser op til det arrogante, er perfekt kanaliseret igennem Wieckiewicz præstation. Rollen som Walesas tålmodige kone, der gang på gang må stå model til Walesas enorme ego spilles med stor overbevisning af Agnieszka Grochowska.

The grand old man i polsk film, Andrzej Wajda, har med “Walesa – Håbets Mand” skabt en solid og velfortalt portrætfilm. Teknisk set er filmen yderst vellykket, og der er tydeligvis kælet for alle detaljer. Tidsbilledet er helt perfekt, og gennem filmen får en god fornemmelse af hvordan livet bag 80’ernes jerntæppe må have været.

Filmen bliver desværre en smule indspist i forhold til de historiske begivenheder der portrætteres. Dette gør, at man enkelte steder bliver hægtet af historien, med mindre man har solid viden omkring begivenhederne i Polen anno 1980.

”Walesa – Håbets Mand” er dog stadig et helstøbt værk, der fortæller en vigtig historie om en af Europas mest karismatiske mænd. Er man interesseret i nutidshistorie er filmen ikke til at komme uden om.

Der er desværre intet ekstramateriale til ”Walesa – Håbets Mand”

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .

Titel: Walesa – Håbets Mand
Original Titel: Walesa czlowiek z nadziei
Premieredato: 20. november 2014
Instruktør: Andrzej Wajda
Skuespillere: Robert Wieckiewicz, Agnieszka Grochowska, Iwona Bielska, Zbigniew Zamachowski
Spilletid: 119 min.
Selskab: Akson Studio 2013/Mis Label 2014
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...