Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
John Heard Er Død
George A. Romero...
Martin Landau Er...
Niels Weyde Er Død
Joseph Robinson ...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Atomic Blonde
Atomic Blonde billede

Kvinden Fra Brest
Valerian And The...
T2 Trainspotting
La La Land
John Wick: Chapt...
Minder Fra I Går


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Kunsten At Græde I Kor

20. november 2007 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Kunsten At Græde I Kor billede

Hold far i humør - så skal det nok gå...

Stakkels Allan (eller Erling som knægten hedder i den virkelige verden)! Krumme sang i sin tid om at det er svært at være 11 år, og tak skæbne, hvis man flytter fokus over på vores hovedperson i Peter Schønau Fogs debutfilm “Kunsten At Græde I Kor”. Vi befinder os i 70'ernes Sønderjylland, hvor Allan vokser op med en depressiv far, som påkalder sig hele familiens opmærksomhed med sin hang til medlidenhedsklynkeri og trusler om at tage sig selv af dage. Allan er stort set den eneste som tager farens “psykiske nerver” (som Allan kalder det) alvorligt. Moren har givet op, og tager sovemedicin for at kunne komme gennem natten med farens tuderi, så hjælpen må hentes hos Allans søster på 14. Sanne, som hun hedder, kan nemlig standse farens gråd ved at lægge sig på sofaen sammen med faren og “trøste” ham. Kun Allan ved intet om at den er helt gal.

Et tydeligt tegn på at moren lader stå til, er at hun, så at sige, er medvirkende til at den ældste bror Asger bliver smidt ud hjemmefra. Alene fordi han blander sig i farens opmærksomhedssøgen og incest over for sin datter. I takt med at familien lige så stille krakelerer på alle leder og kanter, søger faren dybere og dybere medlidenhed. Han mener ikke at han du'r til noget, selv fik han ingen uddannelse og tilmed er den lokale købmand ved at vokse sig så stor at farens mejeri-gesjæft hænger i bremsen. Topmålet bliver dog hans kontrol af datterens færden til hendes første bal, hvor han gør Allan til sin spion. Allan tør ikke andet end at føje sin far, for når far er glad glemmer han at tage livet af sig selv. Denne aktion ender helt galt, og trækker en lang række forfærdelige konsekvenser med sig. Langsomt går det op for Allan at farens trusler er tomme, med der er det for sent i forhold til at redde trådende ud, hvilket nok alligevel ikke havde været let for en kløgtig, men urutineret, knægt på bare 11... Man kan vel udlede at han tvinges til at tænke konkret for at holde farens humør på sold grund, og netop det koster dyre priser.

Dialekten er pure sønderjysk, og når man lige har fået fat i jargonen, sluger man filmen råt og ender vel nærmest med at små-forfærdes over at filmen bygger på Erling Jepsens selvbiografi (se mere om dette i ekstra materialet). Dette må være den stærkeste debutant-film siden Jacob Thuesens “Anklaget”, og det er da heller ikke for sjov at vi sender den afsted som det ganske danske lands bud på en Oscar-kandidat. Men udlandet har nu i forvejen fået øjnene op for denne traumatiske historie fra det sydlige Danmark. Filmfestivallerne i Toronto, San Sebastian, Göteborg og Tokyo har allerede på den ene eller anden vis hædret denne film, som også løb med dette års Nordisk Råds Filmpris. Jesper Asholt (Ledsaget Udgang, Mifunes Sidste Sang) spiller den hårdt plagede far, mens unge Jannik Lorenzen får sin første oplevelse på det store lærred. Han er simpelthen castet på baggrund af en slående lighed med den 11-årige udgave af Erling Jepsen, som jo altså har skrevet romanen bag filmen, baseret på egen oplevelser. Selve fimmanuskriptet er dog omsat af Bo hr Hansen (Nordkraft, De Skrigende Halse, De Største Helte). I de øvrige roller ses bl.a. Bjarne Henriksen (Kinamand, Lotto, Slip Hestene Løs), Lene Tiemroth (Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre, Den Gode Strømer, Manden Bag Døren) og Hans Henrik Voetmann (Kongekabale, Råzone). Skuespilspræstationerne fejler bestemt ingenting, og man følger at man sidder og ser et direkte øjebliksbillede af 70'ernes grummeste skæbnefortælling. Se sådan noget virker bare ekstra nærværende...

En på alle måder stærk film, som i min verden blot mangler det sidste nøk for at nå til tops. En udbredt voksenfilm, som sætter sig på den danske trone som en af de film man bare SKAL se. Spændende bliver det at se om den når gennem nåleøjet til Oscar-nomineringerne. Tommel ned, kan blive at den er for snæver – mens tommel op er at den handler om mennesker og moral – og en selvopofrende knægt som tvinges til at tænke klart i så ung en alder.

Hvis du vil vide mere om Erling Jepsen, som “Kunsten At Græde I Kor” omhandler, så kig med på ekstra materialet. Her får du 20 minutter med Jepsen i centrum sammenholdt med processen fra bog til film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Kunsten At Græde I Kor
Original Titel: Kunsten At Græde I Kor
Premieredato: 20. november 2007
Instruktør: Peter Schønau Fog
Skuespillere: Jesper Asholt, Jannik Lorenzen, Julie Kolbeck, Hanne HEdelund, Hans Henrik Voetmann, Bjarne Henriksen, Lene Tiemroth
Spilletid: 102 min.
Selskab: Final-Cut, 2006
Genre: Drama





Reklame
Overskrift Højre Block
Atomic Blonde
Minder fra i går
John Wick: Chapt...
La La Land
Dunkirk
Homeland - Sæson 6
Lion
Hidden Figures
Silence
War for the Plan...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Nicklas Bendtner...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...