Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Disney+ Streamin...
70Mm-Film Samler...
Missionen, Der Æ...
Se Den Tony Awar...
Busters Verden A...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

I Guds Rige
I Guds Rige billede

Vores Mand I Ame...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

CPH:DOX. 18. – 29. marts 2020, digitalt

18. marts 2020 af Steen Balle Skriv en kommentar

CPH:DOX. 18. – 29. marts 2020, digitalt billede

En af verdens største dokumentarfestivaler løber af stablen i øjeblikket i København, med mere end 200 film fra hele verden. Men det kræver, at du selv booker ind, og får filmen hjem i stuen på: chpdox.dk/online – hvor en film kan købes for 6 Euro – og jeg kan kun sige: GØR DET. Du bliver i disse tider – rigere. Jeg vil fortælle om 4 film – jeg indtil videre har set:

Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth
Da sommeren 2019 meddelte, at filminstruktør og forfatter Jørgen Leth var udelukket til TV2 transmissioner og Tour de France, var han selv hurtig med at få arbejde hos et bilfirma – og derfra kommentere løbet, jeg mener uden begejstring – (så kun en enkelt etape) – men når jeg nu ser Kasper Bech Dygs film om entusiasten, er der ingen tvivl om, at han stadig er et levende menneske.
Vi følger ham gennem 50 år med sine egne film – helt tilbage fra et af hovedværkerne Det Perfekte Menneske, 1968 – den 13 minutter lange film med bl.a. Claus Nissen, som gør de perfekte ting. Og tre år efter filmen Motion Picture med tennisikonet Torben Ulrich instrueret af Ole John, hvor man i 20 minutter følger en 40-årig slå en bold op mod en væg i forskellige spontane hensigter. Vi er også forbi den altid brugte Andy Warhol, som spiser en Burger King – og endelig samspillet med Lars Von Trier i De Fem Benspænd fra 2003 – hvor Lars Von Trier skal fælde Jørgen Leth. Filmen er fyldt med vise ord og erkendelser – det første han siger i den nye film er et citat fra hans far: Husk nu at bruge dine øjne og endelig konkluderer han, ”At vi ser det, vi ser. Jeg hader, når der skal være noget bagved – det drejer sig i livet om at gå herfra og dertil. Virkeligheden er et kaos, som skal leves.”
Og selv om filmen har mange smukke poetiske sætninger og billeder – fandt jeg den indeholdt alt for mange ord og gentagelser – han snakker jo hele tiden. Lad også os se!!

Love Child – en familie på flugt
Den danske filminstruktør Eva Mulvad er en af vores mest succesrige dokumentarskaber – og hun har de sidste 13 år givet os store tankevækkende personskildringer – også med den nyeste, hvor hun i 6-7 år følger en iransk families vej til friheden. Vi følger Leila og Sahand med deres lille søn væk fra Teheran og boet i en isvinter i Istanbul med de mange skænderier. De har begge været gift tidligere. og hvad giver det af familiemæssige besværligheder i Iran? Og de er nødt til at komme med løgne for at kunne flygte fra præstestyret. De må have stor tillid til Eva Mulvad – da vi er med til de værste skænderier i stuen, hvor den minder om en spillefilm. Det er kærligheden, der holder dem sammen – og hun får efter flere år opholdstilladelse, og kan rejse til den 6-årige søns ønskedestinationen, USA, men Sahand får ikke opholdstilladelse. Hans begrundelse for at flygte er ikke oprigtig. Og den iranske familie får det sværere, da vi også følger ind i 2016 og USA med en ny præsident. Jeg skal ikke afsløre hvorledes den ender – kun udtrykke stor tak til Eva Mulvad – som ikke gav op.

Andrey Tarkovsky – A Cinema Prayer
Den langsomme og intense russiske filminstruktør Andrey Tarkovsky (1932-1986) lavede kun 7 film – men som forfatteren Inger Christensen kan han med få film sige mere end mange filminstruktører kan med 30 film!!
Det er sønnen, Andrey A. Tarkovsky, som har lavet en perle af en smuk poetisk film – som følger samme spor som filmen om Jørgen Leth i kronologien – men her er det langsommeligheden, der mestrer livets dybe tanker og indsigt. Film er poesi. Film er natur. Film er rytme og tid Det er de sanser vi møder i hvert sekund. Og det er gennem den film vi får en indsigt i hans opvækst – og derved kan få en større glæde ved at gense film som Spejlet fra 1974 – hvor den russiske kunst er omhandlet til religion – og vi får til sidst i filmen også hans optagelser i Sverige, hvor han bosatte sig, da han kom i konflikt med den russiske form for kommunisme. Hans sidste film Offeret, 1986, omhandler Alexsander – spillet af svenske skuespiller Erland Josephsen – som vil forhandle med Gud for at få stoppet atomvåben – optaget det år, hvor Tjernobyl eksploderede i Ukraine, Sovjetunionen.
NB: Men se den nu - den kan være væk efter 29. marts 2020.

Og vinderen: Mon Amour
Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har set en så nærværende og rystende smuk dokumentarfilm om livets styrke – som det næsten tre timer lange epos i David Tebouls film Mon Amour - hvis titel er taget fra den japansk/franske film Hiroshima, Mon Amour fra 1959, romanen af Marguérite Duras – om intolerance og at leve efter den største katastrofe i august 1945.

Vi følger filminstruktørens vej gennem et knust kærlighedsforhold, da han i sin ungdom i Frankrig er blevet forelsket i en jævnaldrende ung mand, Frédéric – de er sammen i ti år, hvor han så vil prøve noget andet, og forlader David – men dør i et biluheld som 37-årig. Frédéric er blevet afhængig af stigende brug af stoffer og ødelæggelsen. Hvordan kan David Teboul overleve denne smerte? – Kun ved at søge de mest ekstreme menneskers liv på jorden – at drage til Sibirien og håbe på at dø med de mest isolerede og livsbekræftende skæbner i verdner – og høre deres historier – de mest ærlige jeg har hørt i mange år.
Vi møder først tre ældre – hende med hovedtørklæde og en smuk blå bluse og overtøj i et køkken med brænde i komfuret og dampende vand over en lille kedel og gamle træstole, som nok ikke har været skiftet i årtier. Hun fortæller med lange pauser og ikke et træk i mundvigen om sit møde med sin mand og deres liv i Sibirien ved Bajkalsøen – og derefter ser vi den flade mark med fygesne og de lange sibiriske vidder og hendes fåmælte snak. Ved siden af sidder også en ældre mand med en kop, som ikke har set sin kone i 20 år – de er stadig gift, og han ringer til hende, når han kommer til en landsby, hvis han har mønter, og der er en telefonboks. Han elsker hende stadig – men hun stammer fra byen – de boede sammen i to år – men han kan ikke leve andre steder end på taigaen, den sibiriske natur. Han tænker på hende hver dag.
Vi følger også unge mennesker – en klæder sig nøgen af for vise sin krop og fortælle sin historie, og en ung grinende rødhåret kvinde fortæller om det nødvendige i at måtte dræbe sin mand, fordi han drak for meget og var utro – som om det er det mest naturlige.
En fantastisk evne som filminstruktør at kunne få folk til at lukke sig helt op.

Filmen følger skiftevis David Tebouls nedtrykte sindsbillede ¬– som jeg synes bliver genfortalt lidt for meget med bl.a., at opsøge gravstenen i Nevers og hans selvmordstanker - og de mange mennesker i Sibirien – og om han bliver forløst i sin søgen – må folk selv se i filmen.
En værdifuld kærlighedshistorie – som du bør se og føle.






banner
Overskrift Højre Block
Officer og Spion
Fantasy Island
TIL SAMA
The Personal His...
Fremad
Rejsen til Utopia
Systembryder
Emma.
La Belle Époque
The Hunt



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...