Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Star Trek Beyond (4K UHD)

19. december 2016 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Star Trek Beyond (4K UHD) billede

En middelmådig omgang "Star Trek".

De første “Star Trek” filmatiseringer havde en gylden regel, der blev kendt Jorden rundt: hver anden film er god. Denne tommelfingerregel holdt for det meste igennem de to første “Star Trek” inkarnationer - dog med enkelte afstikkere. Efter det særdeles vellykkede reboot af “Star Trek” i 2009, og den skuffende efterfølger “Star Trek Into Darkness”, havde de fleste regnet lidt med, at denne regel også gjaldt i den seneste inkarnation af “Star Trek”. Sådan skulle det desværre ikke gå. “Star Trek Beyond” er dog bestemt et skridt i den rigtige retning efter “Star Trek Into Darkness”, men den kommer ikke i nærheden af hverken “Star Trek” fra 2009 eller de gode, gamle klassikere.

I “Star Trek Beyond” skal Kirk og co. tage kampen op mod en race med kollektiv bevidsthed. Som en bi- eller fuglesværm kan de i deres små rumskibe, styre udenom og ind i hvad de lyster samtidig med et millisekunds advarsel. Det hjælper naturligvis ikke, at de er ondsindede, og da de næsten destruerer og uskadeliggører USS Enterprise, og efterlader besætningen på en fjendtlig planet, ser Kirks mission mere umulig ud end nogensinde før.

Som sådan fejler plottet ikke det store - overordnet set. Filmen sætter ud for at underholde, og det gør den skam også. Vi er dog længere væk fra skaberen Gene Roddenberrys vision end nogensinde før, for filmen byder ikke på andet end den førnævnte underholdning. Væk er alle aspekter af filosofi og kreativ tankegang, der ellers altid har holdt både film og serier relevante, og i dets sted er et kæmpe CGI-helvede af eksplosioner, kampe og krig.

Første halvdel af filmen fokuserer på kontakten af den fjendtlige race samt udforskningen af planeten. Det er da også imens mystikken bevares, at filmen her fungerer bedst. Det er jo immervæk en del af den velkendte introtale, at “Star Trek” skal udforske nye områder af galaksen, og selv i de dårligste film og afsnit, fungerer den del upåklageligt. Mennesket er draget af mystik. Dog kommer svaret her ret hurtigt, og det er indholdsløst og fungerer udelukkende som katalysator for action og spænding, som der bydes rigeligt på i filmens anden halvdel. Alt for meget. Filmen slutter som forventet efter en lang omgang flot men kedelig action. Der er ikke noget at sige til, at Justin Lin er hentet ind som instruktør fra "The Fast And The Furious" franchisen til denne omgang. Han kan sagtens instruere action, og det er her fokus er.

De små sideløbende bihistorier ender med at blive filmens mest interessante dele. Den gamle Spock dør, og den unge Spock funderer over tilværelsen, imens Kirk overvejer at overlade besætningen til ham. Det er detaljer der skubber filmserien videre, der gør den essentiel i den nye fortælling af “Star Trek”. Chris Pine og Zachary Quinto fungerer stadig upåklageligt i deres roller, men skrivearbejdet af Simon Pegg virker egentligt bare overraskende dovent. “Star Trek Beyond” floppede enormt økonomisk set, hvilket dog er en stor fordel. Filmselskabet vil helt sikkert ikke bruge det samme høje budget på det næste kapitel, hvilket betyder, at fokus flyttes væk fra eksplosioner og ind på kernen af “Star Trek” - historien. Tommelfingerreglen brydes med dette kapitel, og hvis alt går vel, yderligere med det næste. Jeg satser i hvert fald på, at den fjerde film bliver fænomenal!

Billede & Lyd - 6/6

Endnu engang er der tale om en udgivelse, der indeholder både Blu-ray og 4K-versionen af filmen - her anmeldes 4K-versionen. Man kan virkelig se hvor gennemarbejdet effekterne i filmen er, når detaljerne tydeliggøres i ultra HD. Intet ser kunstigt ud, selvom stort set det hele er en stor omgang CGI. Det er mildest talt imponerende, hvor organisk filmen virker på trods af det modsatte er tilfældet. Alle detaljer står hamrende skarpt, imens de hidsige farver skriger. Lydsiden formår også at balancere alle detaljerne rigtigt. Alle højtalere kommer flittigt men ubemærket i brug imens alt bliver smadret i filmen. Destruktionen af USS Enterprise lyder virkelig fantastisk med en buldrende bas, der går lige i mellemgulvet. Samtidig gå du ikke glip af et eneste hviskende ord i dialogen, selvom resten bliver sprængt i tusinde stykker i de andre højtalere.

Ekstramateriale - 3/6

De slettede scener er meget korte og ikke særligt interessante. En række programmer går bag om kameraet med ca. en halv times sammenlagt spilletid, og selvom flere faktisk er ganske interessante, når de at slutte før de virkelig kommer i dybden med materialet. Det meste fokuserer på filmens forskellige designs, og bør ses af enhver “Star Trek” fan og filmfanatiker. Til sidst er der et Gag reel der fungerer nogenlunde efter hensigten.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Star Trek Beyond
Original Titel: Star Trek Beyond
Premieredato: 24. november 2016
Instruktør: Justin Lin
Skuespillere: Chris Pine, Zachary Quinto, Karl Urban, Zoe Saldana
Spilletid: 122 min.
Selskab: Paramount Pictures (presents) Skydance Media (presents) (as Skydance) Alibaba Pictures Group (in association with) (as Alibaba Pictures) Huahua Media (in association with) (as Huahua Media) Bad Robot Sneaky Shark Perfect Storm Entertainment, 2016
Genre: Action , Sci-Fi


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...