Trailer: Sidse Babett springer ud i den engelske "The Duke of Burgundy"
Skrevet 19. december 2014 kl. 01:16 af Daniel Hartvig Nielsen
Sidse Babett Knudsen har for alvor fået sit internationale gennembrud med filmen "The Duke of Burgundy" som høstede store roser ved årets Toronto Film Festival. Nu er traileren ude - og det ligner en hed affære.”All I ever dreamed about, to be used by you” sådan lyder det i traileren ”The Duke of Burgundy”, der har danske Sidse Babett Knudsen i hovedrollen.
Filmens omdrejningspunkt er Cynthias (spillet af Babett Knudsen), en sommerfugleekspert, dominerende forhold til Everlyn (spillet af Chiara D'Annas). Traileren er udstyret med seksuelle undertoner, der underbygges af den megen hvisken, mens billedsiden giver de intime, men også "hårdtslående", afsløringer.
Det er engelske Peter Strickland, som har svunget pisken bag kameraet, i hvad der muligvis kunne blive et mere kunstnerisk modstykke til den forventede boxoffice basker "Fifty Shades of Grey", der kommer i foråret 2015.
"The Duke of Burgundy" forventes at få international premiere i januar 2015. Det er dog endnu uvist om filmen får en dansk premiere, eller om vi må misse Sidse Babett Knudsen debut som dominatrix.
Se kilde artikel hos Indiewire.com
Skriv dit indlæg til debatten her