Festivalen åbnede torsdag den 6. oktober med verdenspremiere på den nye film om arkitekt og filosof Dorte Mandrup – og hendes tanker, som blev præsenteret af Mach-Christoph Wagner fra producent Louisiana Channel, som meget varmt anbefalede samarbejdet med Dorte Mandrup gennem fire år – og den betydning hun har fået for nyskabelsen. Derefter fik kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen ordet, hvor hun talte om dét arkitekturen bør gøre for os: at åbne i stedet for at lukke og være med til at planlægge velfærdssamtalen med arkitekturen. Arkitekturen skal være det gode liv for os alle, sluttede kulturministeren med at sige.
I løbet af 78 minutter så vi en meget engageret Dorte Mandrups arbejde og flere af de store kunstværker, hun er med til at skabe sammen med sin stab på 80 medarbejdere på Vesterbrogade 95. Vi ser først hendes store hus ved det UNESCO-bevarede Isefjordscenter i Ilulissat på Grønlands vestkyst, hvor hun flere gange i filmen siger – at hun vil bygge centret som en del af landskabet - mens kameraet smukt flyver hen over isfjeldet med isskosser, hunde, huse og få beboere i harmoni til en lidt for traditionel musikledsagelse.
Vi er også med på hendes prisbelønnede Vadehavscenter ved Ribe, hvor det har været vigtigt for hende at bruge tagrøret på en ny måde i samspil med farverne i Vadehavet – og at det på en bæredygtig måde skulle være lokale tagrør fra Ringkøbing og ikke fra Rumænien. ”Et vestjysk trækplaster, hvor der tidligere kom 15.000 og nu 100.000, som skaber liv i Ribe med overnatninger og restaurantbesøg, som vi også så det med Bilbao i Nordspanien og det store Guggenheimmuseum”.
Fra det store til det mindre er vi med til ombygning af Arne Jacobsens Munkegårdsskolen i Gentofte, hvor hun i 2007 tilføjede rum under skolen i hans ånd - at skabe hemmelige rum for børnene - og samtidig udtrykker hun stærkt, at hun er rastløs og nysgerrig.
Vi hører flere gange om et af hendes forbilleder er den japanske arkitekt Toyo Ito, som også tager sanserne og de fysiske behov i betragtning med en luft af optimisme. Det er yderst nærværende, at Dorte Mandrup også har tanker om omskabelse af et Exilmuseum i Berlin i 2020 med en bunden opgave: at nazisternes Anhalter Bahnhof skulle indgå – hvordan kan hun tiltrække berlinere til et hus med så megen foragt. Se selv.
Filmen var selvfølgelig med engelske undertekster – men jeg synes det er mærkeligt, at hendes foredrag i London så ikke er oversat til dansk!!
Filmen blev samtidig også streamet til Wroclaw, Prag, Porto, Toronto og New York – som bagefter med moderator Anna Ingrisch kunne stille spørgsmål til Dorte Mandrup og den grønlandske, verdenskendte geolog Minik Rosing - som med et deltalieret syn på vigtigheden af fællesskabets værdier. Dorte Mandrup fik et spørgsmål fra Prag – hvordan det var muligt at være alene og nu pludselig have 80 medarbejdere??
På den måde fik festivalen en god start, hvor de gamle bygninger blev sat op mod nytænkning i form af en engageret arkitekt med forståelse for omsorgen.
