Luc Bessons foreløbige fire bind i børnebogsserien om Athur og de småtskårne Minomoysere er efterhånden ikke så lidt af en succeshistorie. Sideløbende med skriverierne har forfatteren, der jo først og fremmest er filminstruktør og producer, haft filmudgaven i produktion. Og med over fire år i produktion og et budget der langt overgår tidligere, europæiske animationsfilm, er ”Arthur og Minimoyserne” mildest talt et ambitiøst projekt.
Målet har uden vanlig europæisk beskedenhed simpelthen været at lave en film der kan måle sig med Dreamworks og Pixars bedste animationsfilm. Og det er lykkedes! ”Arthur og Minimoyserne” er teknisk helt på højde med ”Toy Story” og dens utallige efterfølgere, og fantasien i designet af både figurerne og de fantastiske verdener de beboer gør den oven i købet mere overdådig og opsigtsvækkende end de masser af computeranimeret underholdning, der i øjeblikket oversvømmer biograferne.
Historien tager sit afsæt i den traditionelle spillefilms verden, hvor ti-årige Arthur spilles af Freddie Highmore (”Finding Neverland”, ”Charlie & The Chocolate Factory”). Han er en eventyrlysten knægt der spenderer sommerferien hos sin bedstemor (Mia Farrow). Det meste af tiden bruger han på at læse om bedstefaren, der forsvandt tre år tidligere, og hans utrolige ekspeditioner i Afrika. Mest bemærkelsesværdigt er eventyret om Minimoyserne, et folkefærd på kun et par millimeter.
Gården Arthurs bedstemor lever på er dog truet af en ondskabsfuld pengemand, der truer med at smide hende og Arthur på porten, hvis ikke de betaler en masse regninger. Løsningen viser sig at findes det mest utrolige af steder, da det går op for Arthur at ikke bare er Minimoyserne virkelige, de lever oven i købet i gårdens baghave.
Arthurs jagt på bedstefarens forsvundne skat og bedstefaren selv fører ham på et overdådigt eventyr i Minimoysernes computeranimerede miniature-verden. Filmen er efter eget udsagn 70% computeranimation og 30% spillefilm og begge dele fungerer og komplimenterer hinanden udmærket. Men før noget andet (og ja, ironien er ret tyk denne sætnings placering i anmeldelsen taget i betragtning) skal det være sagt at ”Arthur og Minimoyserne” er en 100% børnefilm. Man skal lede langt efter typiske indforståede vittigheder for de voksne (og de der er er ikke sjove) – alting her er fortalt til de 6-14 årige. Som voksen kan man til gengæld lade sig overvælde af de flotte billeder og nyde detaljerigdommen.
Filmen følger bogseriens to første bind ret troligt, så kender man dem i forvejen vil man ikke blive skuffet. Største irritationsmoment ligger i virkeligheden i de mindre vellykkede danske stemmer. Alt i alt er filmen dog en vellykket, tempofyldt børnefilm uden for megen udenomssnak og leflen for de voksne. Bestemt ikke uden fejl men væsentligt bedre end langt de fleste af sine konkurrenter.
