Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Spis Bed Elsk

26. november 2010 af Helle Perrier

2 stjerner Skriv en kommentar KØB BOGEN HER

Spis Bed Elsk billede

Bestseller nu på dansk.

Bogen bag filmen står der på forsiden af Spis Bed Elsk. Netop nu rejser Liz Gilbert i skikkelse af Julia Roberts verden rundt i biografen.
Bogen har dog fået væsentligt mere omtale og ros, end filmen med al sandsynlighed får. Den er blandt andet blevet rost til skyerne af selveste Oprah i hele to programmer, og med sådan en omtale skal forfatteren ikke være Fred Astaire for at synge hele vejen hen til banken.
Spis Bed Elsk er en sær størrelse; det er en roman, en faktuel rejsebog og en selvhjælpsbog i ét, og det giver forfatteren to åbenlyse fordele; hun kan digte, som det mere eller mindre passer hende og hun kan uden at skamme sig kan dele ud af sin livsvisdom. Det både kan og gør hun så, Elizabeth Gilbert, på lidt over 300 sider.

Handlingen er ganske ligetil: Liz har alt hvad de fleste drømmer om; et spændende job, en mand, penge og frihed – og dog. Det forventes ligesom at hun når hun runder de 30 får lyst til at stifte familie, men tanken om børn slår slet ikke rod i den unge kvinde. Hun drømmer om at rejse og om mere frihed, og det ender i en skilsmisse fra manden, hun ikke ønsker at være gift med længere, en affære med en yngre mand, og til sidst en rejse ud i verden for at lære at leve. Hun tager til Italien for at lære at nyde det smukke – især mad (Spis). Hun tager til Indien for at lære om spiritulitet og bøn (Bed) og til sidst tager hun til Indonesien for at lære kærligheden at kende (Elsk).

Umiddelbart kan det måske være svært at finde ud af hvad præcis det er der gør Spis Bed Elsk til den bestseller den stadig er – 187 uger på bestsellerlisten i hjemlandet USA. Men selv om mange som udgangspunkt vil være forudindtagede overfor værket, så er der dog visse ting, der gør det til en momentvis fornøjelig læseoplevelse. Elizabeth Gilbert kan skrive. Det kan hun. Hun formidler sin fortælling med et levende og billedrigt sprog. Bogen er oversat af Ellen Mygind Christensen, der har gjort et helt igennem fremragende arbejde. Dog skal det tilføjes at korrekturlæseren måske sov en smule, da der er adskillige trykfejl i bogen.
Liz Gilbet har desuden humor og fortællingen er ikke kedelig.

Det var det positive, men der er desværre også adskillige ting ved Spis Bed Elsk, der trækker alvorligt ned.
For det første er det ganske enkelt for letkøbt. Man tænker umiddelbart at her er et meget privilegeret menneske, der kan tage fri et år og rejse rundt i verden og hyggespise, småforelske og spiritualisere sig. Det kan de færreste andre mennesker, og bogen ville bestemt gøre sig bedst som et fiktivt værk, perfekt chicklit lige til en dag i solskin i haven eller på ferien.
Men alt det spirituelle og religiøse Gilbert forsøger at formidle er ganske enkelt uden substans. Det virker påtaget og man kender slutningen på bogen førend man har vendt den første side, og derfor er rejsen ganske uinteressant som en religiøs dannelsesrejse.
Det er derfor ufortjent at bogen har fået status som denne her guide for forvirrede kvinder, der mangler indhold i deres liv, for det er det vitterligt ikke.

Læs Spis Bed Elsk som en fornøjelig (fiktiv) fortælling om en kvinde, der finder sig selv og meningen med sit liv, men spring let og elegant hen over teologien, for den er simpelthen uholdbar.

Lindhardt og Ringhof.

Titel: Spis Bed Elsk
Original Titel: Eat Pray Love
Premieredato: 26. november 2010
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
PIGEN DER FORTAL...
The Fall Guy
Paranoia (Blockb...
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...