Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Incident

21. januar 2013 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Incident billede

Solid horrordebut…

I 1989 forsøger tre venner at tjene penge ved at arbejde i køkkenet på en psykiatrisk anstalt. Under en voldsom storm kortslutter strømmen til anstalten, og bygningens interne sikkerhedssystemer slår fra. Landets farligste psykopater er pludselig frie, og volden eskalerer lynhurtigt. Midt i det hele står de tre venner, der hurtigt må se sig omringet af perverterede mordere, sindssyge og voldtægtsmænd, som alle lugter frisk blod.

Historien i ”The Incident” er utrolig enkel, og er bygget op omkring det klassiske isolationsgys, hvor et offer indespærres sammen med et monster, eller som i tilfældet med denne film, flere monstre. Det er en velkendt horrorskabelon, der er brugt et utal af gange, og derfor kræver det også ekstra meget arbejde, hvis en instruktør skal slippe godt fra at bruge denne klassiske formel. Den franske instruktør Alexandre Courtès er grundlæggende set sluppet ganske hæderligt fra sin debut som skrækfilmsinstruktør, og har med ”The Incident” skabt et intenst filmmareridt, der går efter struben på publikum.

Det der først og fremmest gør ”The Incident” til et vellykket gys er, at Alexandre Courtès giver sig god tid til at etablere filmens hovedpersoner. Ved at sikre sig, at publikum kan identificere sig med filmens tre hovedpersoner, sørger Courtès for, at gruppens blodige pinsler senere i filmen virker yderst modbydelige. Nogle vil uden tvivl mene, at Courtès bruger for meget tid på at introducere karaktererne, men undertegnede finder det befriende, at se en skrækfilm, der bruger mere end ti minutter på karakteropbygning, inden myrderierne begynder.

Skuespillerne er stort set ukende ansigter, dog med enkelte undtagelser. Rupert Evans, som nogle sikkert vil kunne genkende fra ”Hellboy” (2004) spiller rollen som gruppens leder George, med stor overbevisning og indlevelse. I rollen som det psykopatiske modstykke til George, finder man en ubehageligt overbevisende Richard Brake, i rollen som den sindssyge Harry. En genistreg fra instruktøren og manuskriptforfatterens side er, at man ikke har givet Brakes karakter nogle replikker. I stedet spiller Brake udelukkende med mimikken og kroppen, og derved antager hans karakter en form af en lydløs edderkop, der sidder i midten af sit spind og trækker i alle trådende. Richard Brake, der ellers har leveret op til flere psykopater på film, sætter i ”The Incident” nye standarder for karaktermæssig uhygge, og hans præstation er ikke mindre end fremragende.

Til trods for at ”The Incident” er bygget på en velkendt horrorskabelon, så har instruktøren Alexandre Courtès skabt et effektivt gys, der leger med basale virkemidler som kontrast mellem lys og mørke, stilhed og larm. Eksempelvis bliver filmens lyssætning gradvist mørkere, jo længere vi som publikum bevæger os ind i den grufulde historie. Filmens sidste akt er nærmest filmet i total mørke, hvilket bidrager til intensiteten og uhyggen, da publikum ligesom filmens hovedpersoner, ikke længere kan stole på hvad de ser.
Ved at lade filmen foregå i 1989 tilfører instruktøren endnu et lag til fornemmelsen af isolation og fangenskab, da vores hovedpersoner ikke har adgang til mobiltelefoner og internet, af den simple grund, at det på det tidspunkt ikke var allemandseje som det er nu.

”The Incident” er en ganske imponerende horrordebut fra Alexandre Courtès, der har begået en intens og skræmmende film. Eneste minus er filmens twistede afslutning, der i undertegnedes øjne virker påklistret og forceret. Dette ændrer dog ikke på, at ”The Incident” er solid horror-underholdning, der forhåbentlig vil finde et stort publikum blandt fans af genren. ”The Incident” får fire store stjerner.

Ekstramateriale
Bonusmaterialet til ”The Incident” består af et lille interview med instruktøren Alexandre Courtès, hvor han fortæller lidt om filmens tilblivelse samt hans baggrund som instruktør. Derudover finder man en trailer til filmen, et billedgalleri samt et trailershow med andre titler fra Another World Entertainment. Ekstramaterialet er ikke just sindsoprivende spændende og vi lander på to ud af seks stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: The Incident
Original Titel: The Incident
Premieredato: 22. januar 2013
Instruktør: Alexandre Courtès
Skuespillere: Rupert Evans, Dave Legeno, Richard Brake, Kenny Doughty, Anna Skellern
Spilletid: 81 min.
Selskab: Artémis Productions 2011/Another World Entertainment 2013
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
PIGEN DER FORTAL...
The Fall Guy
Paranoia (Blockb...
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...