Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Van Helsing (PS2)

14. maj 2004 af Félix F. Perrier

3 stjerner Skriv en kommentar

Van Helsing (PS2) billede

Vampyrer har været offer for film lige siden ”Nosferatu” og Polanskis ”Vampyrernes nat”. Nu er Van Helsing så kommet på spil. Få muligheden for at gøre det du har set i talrige vampyfilm.

Historien

Tågerene hænger tungt over Paris da vi ankommer til byen som Van Helsing. Vi har de seneste tre år været på jagt efter et monster. Et monster, der har dræbt mænd, kvinder og børn. Dette monster er Mr. Hyde, fra historien ”Doktor Jekyll and Mr. Hyde” af Robert Louis Stevenson. På toppen af Notre Dame udkæmper man et toutorialslag mod Mr. Hyde. Efter at have smadret det meste af domkirken og Mr. Hyde springer vi på et tog mod det dystre og hærgede Transylvanien. Landet ligger hen i mørke og en forbandelse hviler over det. Dracula har gjort noget slemt og er blevet forbandet til en grusom skæbne, vi fra Graham Stoke kender som vampyrens. Men familien til Dracula blev også ramt af hans tragiske forbandelse. Familien skal finde og dræbe Dracula ellers må de til evig til stå foran Peters port og nøjes med at kigge ind. Med andre ord, dræb Dracula eller end i helvede. Det forholder sig i midlertid sådan, at der kun er en eneste tilbage af slægten Valerius og bliver hun dræbt er det ude med flere generationer af slægten, som så har kæmpet forgæves. Vi er derfor taget til Transylvanien for at forhindre famililen i at få en grusom skæbne. Her møder vi princesse Anna der er en yndig ung pige og den sidste i slægten. Vi beslutter os for at hjælpe hende og kommer ud på flere vilde eventyr, hvor vi blandt andet kommer til at krydse klinge med hendes storebror i form af en lykantrop også kaldet en varuvl, Frankensteins monster og alle Draculas koner.

Spil vs film

Hvis man har set filmen kan spillet sagtens være en forlængelse af det univers man oplevede. Man har en god forhåndsviden om hvad der sker og hvem der er hvem. Dog vil man opleve at spillet har improviseret lidt i forhold til filmen, og man må derfor ikke blive skuffet eller regne med at det er en total gengivelse af filmen. Det er et spil hvor man møder en del figurer man ikke ser i filmen, blandt andet bliver man på en kirkegård angrebet af flere meget sure ugler. Mange skeletter er der også, men det er med til at give spillet underholdningsværdi og gøre det lidt mere actionpræget. Der er nu også en del af figurerne fra filmen med så man bliver ikke snydt.

Har man ikke set filmen, kan man sagtens nyde spillet da der er god underholdning hele tiden. Det er dog svært at leve sig ind i historien der virker lidt usammenhængende, hvem arbejder man for og hvorfor jager man de døde? Man kan blive lidt forvirret over hvad der sker og hvem der er hvem og hvorfor de gør som de gør osv. Faktisk vil jeg anbefale at man har set filmen hvis man vil prøve kræfter med spillet.

Grafik/animation

Man kan godt blive en smule skuffet over grafikken, der til tider ikke lever op til PS 2´erens fulde potentiale. Det er specielt i filmsekvenserne, som man ellers skulle regne med så bedre ud end spillet, men her er det faktisk omvendt. Man bliver gentagende gange irriteret over at se Van Helsings kappe glide ind i hans krop. Det er lidt ærgeligt for det er med til at hive én ud af det univers spillet ellers skaber. Grafikken i spillesekvenserne er rigtig gode og lader intet at brokke sig over og animationen er flydende og flot. Der er flere steder hvor man lige må løbe tilbage for at se skyggespil eller beundre lyset. Til trods for de små fejl holder spillet grafisk.

Lyd/musik

Lydene er udemærkede og troværdige i et urealistisk univers, men bliver hurtigt meget ensformige. Tilgengæld er musikken superfed. Den er med til at forhøje uhyggen og stemningen.
Det giver selvfølgelig ekstra fed stemning at Van Helsings stemme er indtalt af Hugh Jackman.

Gameplay

Styringen og kameravinklerne er desværre det værste problem for mange spil, og det er ikke meget bedre i Van Helsing. Man kan for det første kun styre analogt, hvilket ikke er tilfredsstillende da mange jeg selv inklussive hader analog styring. Det er svært at ramme monstrene, som til gengæld ikke finder det svært at ramme dig, og det er en skam for et så flot spil. Ofte løber, skyder eller slår man i den forkerte retning, og fanges for ofte af kasser og uhænsigtsmæssigt dårligt placerede fontainer og statuer, alt i mens fem sure gargoyler hamrer løs på dig. Kameravinklerne springer desværre frem og tilbage og roterer rundt ude af kontrol. Til tider kan man ikke se sig selv, da man står bag en bakke eller under et espalier.

Overall

Alt i alt er spillet er flot men en skuffende oplevelse og en vag kontrast til filmoplevelsen. Styringen gør at man til tider bliver så irriteret over at dø, at man ikke gider spille mere. Der er flere features med i spillet. Man kan bland andet se traileren til filmen og samle snyde-”glypher” i spillet der bagefter kan bruges til forskellige ting. Men trods den gode stemning, den fede musik og Hugh Jackmans seje røst formår spillet ikke at slå helt til. Der er simpelthen for stor en afstand fra spillet til spilleren. Man føler sig ikke som Rip, Rap og Rup der går på opdagelse i Onkel Joackims pengetank eller som Indiana Johnes der lige er undsluppet de vilde indianer, men at man styrer en ligegyldig mand rundt for at slå på nogle dumme monstre. At man i kampens hede ikke formår at beholde hatten på hovedet er vel tilgiveligt, selvom det fremgår af en kampstatestik at du endte kampen uden hovedbeklædning. Noget af det mere positive er standart udgaven af den opgraderingsmæssige del af spillet. Efter at man har banket en af bosserne og dermed er nået igennem et af de mange niveauer, får man muligheden for at købe egenskaber for de point man har samlet i løbet af banen. Det kan være en opgradering af alt lige fra hvor meget liv du har til hvor hårdt du slår i hoppende bevægelse.

Alt i alt en blandet oplevelse som rangerer midt på skalaen.

Spillet er venligst stillet til rådighed af Vivendi Universal Games.

Titel: Van Helsing (PS2)
Original Titel: Van Helsing (PS2)
Premieredato: 14. maj 2004
Genre: Adventure
Link: http://www.vanhelsinggame.com





banner
Overskrift Højre Block
PIGEN DER FORTAL...
The Fall Guy
Paranoia (Blockb...
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...