Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Abraham Lincoln: Vampire Hunter

2. august 2012 af Nikolaj Sonqvist

2 stjerner Skriv en kommentar

Abraham Lincoln: Vampire Hunter billede

Titlen siger det hele.

Honest Abe, den travle præsident
Den unge Abraham Lincoln vil redde sin gode ven, den sorte Will, fra slaveriet, hvilket fører til hans mors død. Lincoln svor hævn, men da han endelig står ansigt til ansigt med hans mors dræber Jack Barts, viser det sig, at Barts er en vampyr. Lincoln bliver reddet af vampyrjægeren Henry Sturgess, der oplærer ham som vampyrdræber imens Lincoln indleder sin juridiske og politiske karriere. Desværre viser det sig, at vampyrer findes i alle lag i samfundet og Lincoln får pludselig travlt med både at redde Amerika i borgerkrigen og for slaveriet, slaget ved Gettysburg, lederen af vampyrordenen Adam og hans slæng, og Lincolns egen familie. Lincoln fik vist ikke meget søvn dengang.

Bag filmen sidder den russiske instruktør Timur Bekmambetov, der efter de to succeser Night Watch (2004) og Day Watch (2006), drog til USA og lavede den roste effekt-spektakulare Wanted (2008) med James McAvoy, Angelina Jolie og Morgan Freeman. Bekmambetov har skabt en karriere i at være en fantasifuld og idérig visuel mester, der ved hjælp af alverdens computereffekter og en kreativ drengerøvs tankegang, skaber nogle seværdige visuelle spektakulære film. Wanted var en helt igennem nyskabende effektfilm, der formåede at underholde på et drengerøvsplan i en visuel slikbutik af skøre påfund.

Historien refortolket
Om idéen med at Lincoln var vampyrjæger, kan man altid diskutere, er en god idé, men det er i hvert fald en bizar og anderledes en af slagsen. Manuskriptforfatteren bag filmen, Seth Grahame-Smith, er også forfatteren bag bogen, der ligger til grund til den. Eftersigende var Grahame-Smith ved at promovere sit andet bizarre værk Pride and Prejudice and Zombies, da han så mange boghandlere promoverede Lincolnbøger til ære for hans tohundrede års fødselsdag, side om side med bøger med et vampyrtema. Hvorfor ikke slå dem sammen, tænkte han?

Abraham Lincoln: Vampire Hunter blander det historiske korrekte fra Lincolntiden med et skørt og fjollet plot om vampyrer. Dermed situerer filmen alt det historiske og romantiske med et meningsløst plot om vampyrer, der forsøger at frigøre sig selv, ligesom slaverne gjorde. Udover som rammehistorie og skabelon, tilføjer Lincoln-twistet dog stort set intet til historien. Man kan spørge sig selv: hvorfor Lincoln? Og ikke rigtigt finde noget svar på det. Selvfølgelig var Lincoln er stor mand og leder, der præsterede store ting i Amerika, men det ville ikke have føles meget anderledes end hvis han var erstattet af en anden mand med høj hat.

Effekter og intet andet
Abraham Lincoln: Vampire Hunter er et actionpakket visuelt mættende vampyr-mash-up, der arkitektonisk blander det charmerende Victorianske og gotiske design med periodens industrialiserende fremskridt i form af våben, jernbane og hjuldampere. Med svævende og medrivende kamerabevægelser og en mixture af slow motion og fast motion, bibeholder Bekmambetov sin æstetiske og visuelt fantasifulde stil og kaster publikum rundt i en rodebutik.

Bekmambetov viser han er en dårlig historiefortæller, da filmen både er rodet og kluntet fortalt. Rammehistorien om Lincoln forsøges til fulde historisk præcished, men det bliver filmens akilleshæl, da den hopper i tiden fra det ene historiske til det andet, uden det giver mening for vampyrplottet. Dermed bliver Abraham Lincoln: Vampire Hunter ikke mere end en middelmådig vampyrfilm, der måske nok er en moderne ”swashbuckler”, men som har langt mellem de rigtige gode momenter. Og ingen effekter kan redde dette.

Det var en skør idé, der kun skulle være blevet på tegnebrættet, for der er ikke meget andet i filmen, end det titlen beskriver.

Titel: Abraham Lincoln: Vampire Hunter
Original Titel: Abraham Lincoln: Vampire Hunter
Premieredato: 2. august 2012
Instruktør: Timur Bekmambetov
Skuespillere: Benjamin Walker, Dominic Cooper, Anthony Mackie, Mary Elizabeth Winstead, Rufus Sewell, Marton Csokas
Spilletid: 105 min.
Selskab: 20th Century Fox, 2012
Genre: Action , Adventure , Drama
Link: http://www.abelincolnvampirehunter.com/


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...