Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Black Sails sæson 4

6. maj 2018 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Black Sails sæson 4 billede

En værdig afslutning til en underholdende, men middelmådig, piratserie.

“Black Sails” har underholdt os med historier fra piratlivet, baseret på personer som rent faktisk har eksisteret og på personer som kun har eksisteret i bøgernes verden, i fire sæsoner nu. Der har været oppe- og nedture, da manuskripterne til de enkelte episoder har varieret i kvalitet. Vi blev lovet en afslutning på serien og et eksplosivt finaleafsnit, og det er naturligvis bedre at slutte en serie i god tid end at fortsætte med den i en uendelighed.

Hovedpiraterne er blevet jaget ud af Nassau, men de har ikke tænkt sig at gøre det uden en kamp, idet kaptajn Flint (Toby Stephens), John Silver (Luke Arnold) og resten af piraterne nærmer sig Nassau igen. Lidet ved de, at der er sat en barrikade op, takket være to nedsunkne skibe, som gør Flints skib sårbar. Ikke desto mindre formår Flint og Madi (Zethu Dlomo) at overleve, og de håber, at også Silver er derude i sikkerhed.

Teach, også kendt som den legendariske Sortskæg (Ray Stevenson) havde kontrollen over det skib, som havde Jack Rackham (Toby Schmitz) og Anne Bonny (Clara Paget) ombord. Sortskæg besluttede sig at stoppe sit angreb og i stedet forsøge at forsvinde, imens guvernørens mandskab er i hælene på ham. Selvom der er mange mænd mod den berygtede pirat, er det ikke klogt at undervurdere en karakter som Sortskæg.

På fastlandet insisterer guvernør Rogers (Luke Roberts) at gøre Nassau til sit eget, men piraterne trodser ham hele vejen igennem. Heldigvis kan han udnytte Eleanor Guthries (Hannah New) ekspertise, samtidig med at han også har Max (Jessica Parker Kennedy) ved sin side. Max er kun ude på at styrke sin egen position, men hun er ved at miste troen på guvernøren, da han forventer hendes fulde samarbejde, uden at hun skal blive belønnet for sin indsats.

Alt dette sker, mens vandrehistorien om den legendariske ”Long John Silver” langsomt bliver opbygget af Billy Bones (Tom Hopper). Han er ved at gøre Silver til en slags piratkonge, som alle pirater skal adlyde. Men det viser sig, at piraterne rent faktisk har brug for Silver i levende live og ikke som en myte, da Silver skal være lederen af den kommende krig for at overtage kontrollen over Nassau.

Seriens tempo er så godt som det samme som i de forrige sæsoner, hvor ”Black Sails” er én stor historie, i stedet for at fokusere på separate handlinger per afsnit. Det er med til at gøre serien en anelse mere episk, idet alt omkring hovedpersonerne bidrager til den overordnede plan i stedet for at skabe mange individuelle bihistorier. Karaktererne udvikler sig gennem hele serien, Nassau forbliver knudepunktet, og den skjulte skat forbliver endnu engang en vigtig del af karakterernes skæbne for at fastholde Nassau under piraternes kontrol, eftersom skatten er det, som i sidste ende ville kunne holde den økonomiske del i en eventuel konflikt i gang. Eller i det mindste motivere dem, som har tænkt sig at kæmpe i konflikten.

Hvad angår rollebesætningen, så er der ikke særligt meget, som har ændret sig. Hovedpersonerne befinder sig stadig for det meste ude på det åbne hav, og andre karakterer dukker stadig lige så tit op, som de har gjort hidtil. Den nye guvernør, spillet af Luke Robert, er ved at udvikle en slags sindssyge, fordi han hele tiden er under pres fra piraterne, sine skrøbelige alliancer og sine overordnede fra England for at holde fast i kontrollen over Nassau. Madi, spillet af Zethu Dlomo, har udviklet en mere vigtig rolle i denne sæson, da hun i bund og grund er overhovedet i den alliance, der findes mellem slaverne og piraterne, og hun håber, at de to faktioner en dag i den nærmeste fremtid kan blive forenet til én stor hær.

Fjerde sæson af ”Black Sails” er en glimrende måde at afslutte en forholdsvis kort serie på, en serie som kredsede rundt om historiske begivenheder og berømte skønlitterære værker. Det har gjort serien mere spændende, end man skulle tro, og det har formet piraternes verden til at handle om andet end at stjæle, voldtage, myrde og torturere. Selvom nogle afsnit i denne sidste sæson føles hastede, er mange af de uventede drejninger og overraskelser med til at give serien overordnet set et lille boost. Selvom det er ærgerligt, at serien er slut, så er det tilfredsstillende, at vi fik sådan en glimrende afslutning.

Ekstramateriale: Når man tænker på, at det er den sidste sæson i serien, så indeholder DVD-udgaven ikke særligt meget ekstramateriale. Vi får en rimelig lang featurette om, hvordan serien blev formet, plus et par korte introduktioner til de kvindelige hovedrolle i serien, sammenligninger med R. L. Stevensons ”Skatteøen”, og et par sjove anekdoter over, hvordan fans af serien reagerede, da de så skuespillerne i levende live. Det er synd, at denne udgave ikke har mere ekstramateriale, eftersom det er den allersidste sæson af en episk tv-serie. 3 stjerner for dette.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: Black Sails sæson 4
Original Titel: Black Sails season 4
Premieredato: 18. januar 2018
Instruktør: Steve Boyum, Neil Marshall, Alik Sakharov, Lukas Ettlin
Skuespillere: Toby Stephens, Hakeem Kae-Kazim, Zach Mcgowan, Jessica Parker Kennedy, Luke Arnold, Hannah New, Toby Schmitz, Clara Paget, Winston Chong
Spilletid: 534 min.
Selskab: Starz, Fox, 2017
Genre: Action , Adventure , Drama , Krig
Link: https://www.imdb.com/title/tt2375692/



banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...