Film festivalen har i år sat fokus på manuskriptforfatterdelen, i serien masterclass, hvor store tunge navne igen i år, skimmer plakaten. David Hare (”Paris By Night”, ”The Hours” m.fl.), Jean-Claude Carrière (”Valmont”, ”Dagens Skønhed”, ”Tilværelsens Ulidelige Lethed”, Cyrano de Bergerac” m.fl.) og dagens interview offer, og mesterklasse regiør ud i billedformsproget.
Jim Sheridan t6ager udgangspunkt i sine egne oplevelser, og det der er tæt på ham for at forstå hvad han arbejder med.
Men gode manuskriptforfatter, er på tilbagetog, det bliver ofte formet let over en bog, mod blockbuster syndromet, og tager ofte pusten fra de seriøse og mere dybdegående fortællinger der lever for den smalle smag, og med et lavt budget, er oddsene svære at arbejde med.
Jim Sheridan opsøgte selv i sine yngre dage New York og var på fallittens rand, og med sin egen absurde teaterforståelse (Beckett m.fl.), var det hårde tider at kunne bide sig fast. Men Sheridan gav ikke op, og fortsatte med stor iver og en vis snuhed, som også gav sig udtryk senere. Således blev ”My Left Foot” omskrevet i et fly, hvor han fik hele 50-60 sider nedfældet. Og efter en del rettelser, sendte hans sekretær manuskriptet til Daniel Day Lewis, som Sheridan havde oplevet med stor begejstring i Stephen Frears ”Mit Smukke Vaskeri”, og vidste at den mand skulle være ombord i rollebesætningen. Manuskriptet blev sendt uden afsender for at pirre Lewis nysgerrighed, da Sheridan vidste at han afviste alt og alle, og derfor følte at list måtte anvendes. De mødtes ”tilfældigt” og Sheridan forelagde at han var i gang med at forberede filmen, og Lewis sagde med det samme ja til hovedrollen, som skulle blive en af hans foreløbig karrieremæssige højdepunkter, i en film hvor han instruerede sig selv!!
Når Sheridan arbejder, og evaluere, lader han ofte et publikum se prøveoptagelser, for at danne sig et indblik i det videre forløb. Hvordan en film bliver modtaget efterfølgende er fuldstændig uforudsigeligt. Derfor er så mange forskelliges meninger et nøgleværktøj i hans instruering, som altid foregår uden prøver, da han instruere impulsivt, og lader sig påvirke at skuespillernes egne idéer.
Som manuskriptforfatter er det først en deadline der kan få han i gang med at skrive.
Sheridan arbejder desuden som producer, men lader i det tilfælde hvor han selv instruere ikke de finansielle aspekt få en afgørende rolle, det kan bremse en hver fortælling.
Som interviewet forløber bliver Jim mere og mere løssluppende, spørgsmål falder fra salen, og man kan fornemme hans umiskendelige energi, og indre ild. Og det der brænder for ham nu er en re-make af Susanne Bier´s ”Brødre”, som skydes under amerikansk valuta, og med de regler de nu afstedkommer, som at skuespillerne skal være lidt yngre m.m. Vi ønsker alt muligt held og lykke med projektet.
