Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Family Plot - Den enes død

10. oktober 2012 af Johnny Josefsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Family Plot - Den enes død billede

Alfred Hitchcocks sidste film er en veloplagt og intens svanesang.

Alfred Hitchcock behøver næppe den store introduktion, spændingens mester der med film som Psycho og fuglene fik folk til at besvime i biografsalene. Selvom der måske er tale om overdrevne anekdoter, så siger det måske lidt om popkulturens syn på hans film. Det er dog sjældent at man hører om hans mindre kendte værker, i dette tilfælde Family Plot. Hitchcocks sidste film inden han døde, filmet mens han var alvorligt syg og udgivet i 1976 fire år inden han forlod denne verden.

Bruce Dern, kendt fra film som Silent Running og The Burbs, har rollen som taxachaufføren George Lumley der i selskab med Blanche Tyler, spillet af Barbara Harris, fører et svindelforetagende. Blanche udgiver sig for at have psykiske kræfter og hjælper rige mennesker med at kontakte afdøde familie medlemmer. Da en rig kvinde hyrer Blanche til at opspore hendes søsters forsvundne søn, som står til at arve en betragtelig sum penge, leder det Lumley og Blanche ud på en farlig opgave, der måske kan gøre dem rige. Som det så ofte er tilfældet med krimier sker der dog hurtigt forviklinger. Et andet svindler par, Arthur Adamson og Fran, har gjort en karriere ud af at bortføre rige mennesker, ved hjælp af deres perfektionistiske metoder er de på grænsen til at slippe af sted med en million gevinst. Uheldigvis er Arthur Adamson den selvsamme mand som Lumley og Blanche forsøger at opspore.

Det er et kompliceret handlingsforløb, men det bevæger sig i et tålmodigt tempo og tager sig god tid til at afsløre de enkelte brikker af puslespillet. Det er derfor let at følge med i det knudrede plot, uden at det bliver forvirrende eller kedeligt. Det er dog ikke kun en spændingsfilm, der er en del humor at finde i samspillet mellem karaktererne, her særligt mellem Lumley og Blanche. Det er med til at personerne fremstilles som værende menneskelige og jordnære, man holder af dem begge, hvilket samtidigt har den effekt at spændingsscenerne bliver yderst medrivende og spændende. Dette var eftersigende den første film hvor Hitchcock lod skuespillerne afvige fra det fastlagte manuskript, hvilket måske forklarer hvorfor dele af dialogen giver en følelse af spontanitet og oplagthed. Det er imidlertid interessant at en instruktør der normalt er kendt for at være perfektionistisk i alle aspekter af produktionen har tilladt denne løssluppenhed, men det har i sidste ende vist sig at give pote.

Ekstramateriale
Det mest interessante ved filmens ekstramateriale er den 46 minutter lange dokumentar: Plotting Family Plot. Den tager hovedsageligt udgangspunkt i interviews fra omkring 2001 og giver en del indsigt i filmens tilblivelse. De involverede skuespillere fortæller underholdende anekdoter der giver et indblik i hvordan Hitchcock arbejdede med film. Den er bestemt et kig værd hvis man har en interesse i Hitchcock eller filmhistorie.

Another World Entertainment

Titel: Family Plot - Den enes død
Original Titel: Family Plot - Den enes død
Premieredato: 10. oktober 2012
Instruktør: Alfred Hitchcock
Skuespillere: Bruce Dern, Karen black, Barbara Harris, William Davane, Ed Lauter, William Prince, Cathleen Nesbitt
Spilletid: 115 min.
Selskab: Universal Pictures, 1976
Genre: Humor , Krimi





banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...