Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi skal 9 år tilbage i tiden for at finde Wes Andersons seneste stop-motion dukke-eventyr. Dengang var det hans tag på den populære Roald Dahl-fortælling om Den Fantastiske Hr. Ræv. Denne gang er det også dyr som er i centrum, og i særdeleshed hunde. Den geniale mands hjerne har nemlig fostret en historie om en ø for udstødte hunde. Handlingen er sat i Japan, hvor en kynisk borgmester hylder katteracen ved at idømme alle hunde til et liv på en ø fuld af affald. Her er hundene komplet overladt til sig selv, hvor overlevelse er det daglige gøremål. Sygdom, mentale skader og aggressiv adfærd er på menukortet, lige indtil en ung knægt ved navn Atari styrter ned i sit private fly på øen. Han leder efter den hund som engang agerede bodyguard for sig. Det bliver vendepunktet for øens hundesamfund, og Atari får samlet en gruppe hunde som vil give det en sidste chance i forsøget på at genvinde hundenes anseelse og renomé som menneskets bedste ven og tage kampen op mod det onde Kobayashi-styre, som truer med at udslette hunderacen for altid.
Normalt er Wes Andersons film forbundet med en stor portion skæv humor og den sorteste satire man kan tænke sig. Tænk bare på The Royal Tenenbaums, The Life Aquatic, Moonrise Kingdom og The Grand Budapest Hotel, men faktisk er Isle Of Dogs ikke den komedie man kunne forestille sig. Det gør imidlertid ikke noget, for i filmen her får man til gengæld mere eventyr, som snydt ud af en velfortalt børneklassiker. Cinematografien og animationsdelen er af absolut ypperste kvalitet. Det er som en stor åben billedbog med tydelige beskrivelser og oversigtskort, så man hele tiden er med på hvilken side man er på. Herligt levende illustreret med kapitler og flashbacks og en fortællerstemme som guider en lige tilpas i rigtig retning.
Selvom vi snakker dukkefilm, så er det altså ikke i pussenusse-afdelingen, for selvom jeg sammenligner med en børnebog, så er indholdet slet ikke for de yngste. Der grædes mange tårer undervejs blandt vores karakterer og udgangspunktet er sådan set også ret sørgeligt. Isle Of Dogs er en forfriskende original film, som Wes Anderson bl.a. har skrevet med sin gamle skuespiller-ven Jason Schwartzman, og som altid står der et kæmpe kor af berømtheder klar til at bidrage til Andersons idéer. Denne gang en god blanding af nye og gamle (og med gamle mener jeg faste kollaboratører i Anderson-sammenhæng) som f.eks. Bill Murray, Tilda Swinton, Jeff Goldblum, Edward Norton, Harvey Keitel, Bryan Cranston, Scarlett Johansson, Bob Balaban, Liev Schreiber, Greta Gerwig, Frances McDormand, F. Murray Abraham og faktisk også John Lennons eks-kone Yoko Ono.
Isle Of Dogs er ikke Wes Andersons bedste film i min optik, men den er et glimrende bevis på at der sagtens findes originale manuskripter derude. Præmissen er spændende, men filmen mangler måske et rigtigt højdepunkt eller klimaks til at man for alvor hylder den som en enestående bedrift. Mindre kan også gøre det, og med 4 stjerner skal anbefalingen i hvert fald lyde her fra. Animationsmæssigt og rent visuelt er der ikke en finger at sætte på Andersons seneste, og han må rigtig gerne snart sætte sig ned igen og spidse blyanten. Rygterne går lige pt. på en genindspilning af den franske film Min Bedste Ven, og om det bliver en realitet, må vi afvente og se.
Bonusmaterialet består af 6 forskellige featurettes, som omhandler hvert sit område. I animationsafdelingen kan du f.eks. høre om, hvordan man har givet hunde-dukkerne personlighed. Du kan også se nogle interviews med flere af de stjerner som giver stemme til karaktererne. Du kan også se hvordan man fik skabt kulisserne til Megasaki City og Skraldeøen og hvordan man får skabt vind, vejr og vand. Se også en stor fotosektion med pressefotos af dukker og skuespillere samt filmens trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
