Skriv en kommentar
Identitet og køn er et utroligt sensitivt emne. Især i den moderne verden, hvor både nyere og ældre generationer mødes på tværs. Så når det sker for ens lille søn, opstår der hurtigt konflikt og forvirring. Dette er tilfældet i den seneste spanske film ”Kald mig Lucia”.
Den 8 årige Aitor ( Sofia Otero) tager på sommerferie med sin mor, Ane ( Patricia Lopez Arnaiz) og sine søskende. Under opholdet går Aitor under kaldenavnet Coco og han nægter også at lade sit lange hår klippe. Dette gør at forvirring i blandt både familie og de lokale bliver stor, og det bliver et spørgsmål om identitet.
Sofia Otero gør det rigtig godt i den bærerende hovedrolle. Det må være en meget krævende og til tider svær rolle, da de fleste 8-årige nok slet ikke har hørt om identitet politik eller livskrise før, men blot forsøger at passe ind. Dette giver faktisk et godt og rimelig nuanceret portræt af et barn, som blot prøver at finde sig selv. Derudover stråler Patricia Lopez Arnaiz også igennem, som den kunstentusiastiske mor, som forsøger at forstå sit barn på bedst mulig måde, men også er distraheret af andre personlige ting.
Der er meget symbolik og vidunderlige billeder igennem filmen. Dette dækker lidt over, at filmens handling sådan set er meget kort, og derfor føles resten som et symbolsk billede, da selve identiteten kun skal foregå over en uges ferie. Der er bistande, bjerge og natur, dels fordi filmens budskab og handling ikke rigtig har så meget andet at fortælle. Det kan derfor virke lidt prætentiøst over to 2 timer, hvilket er en alt for lang spilletid til sådan en enkel fortælling.
”Kald mig Lucia” bliver aldrig rigtig spændende eller vigtig. Selvom tematikken er aktuel, så er der ingen overraskelser, og det hele bliver meget forudsigeligt. Sofia Otero og Patricia Lopez Arnaiz skinner dog igennem, selvom deres forhold til tider er meget anstrengende.
