Skriv en kommentar
Jeg har et lidt ambivalent forhold til Terrence Malicks film. På den ene side er en af hans film som The New World (2005) utroligt smuk at se på, og man er ikke i tvivl om at Malick forstår det visuelle filmsprog på en unik måde. På den anden side er fortællingen i samme film både lidt for lang og lidt for træg til, at den virkeligt er spændende, og minder på den måde om Knight of Cups.
I Knight of Cups spiller Christian Bale forfatteren Rick, der lever i Hollywood og tumler rundt imellem forskellige kvinder, mens han forsøger at finde ud af, hvad han vil opnå med sit liv. Filmen er fortalt i kapitler der, ligesom filmens titel, er navngivet efter tarotkort. Hvert kapitel handler om en person i Ricks liv, ofte en person som kapitlets titel refererer til.
Konceptet er sådan set meget godt, omend jeg tror, det ville være bedre, hvis filmen gjorde mere ud af at give os indblik i kortenes betydning, eller måske prøvede at bruge dem til mere end bare titler. De individuelle kapitler giver da også langsomt et ganske helstøbt billede af Rick, ikke mindst igennem flashbacks og møder med hans familie, men Christian Bale som Rick får ikke særligt meget at lave.
Det meste af filmen er uden traditionel dialog og bruger i stedet voiceover, ofte fra mennesker der er i rummet. Til dels giver det effekten af, at vi kan få indblik i deres tanker så vel som deres ord, men det kan være svært at adskille de to ting. Det gør også at skuespillerne alle virker stille, og det gør at de mere fredelige af dem virker lidt kedelige, desværre blandt andet Christian Bales hovedrolle Rick.
Fortællingen i sig selv er lidt ligegyldig. Rick har det tydeligvis mentalt hårdt med, at hans bror for nyligt er død, og måske mangler han et personligt mål i livet. Men ud fra hvad vi ser, har han en god karriere og penge og succes nok til, at livet giver ham rigeligt at nyde. Det gør det lidt svært at have alt for ondt af ham, specielt når vi så ser den ene nydelige dame efter den anden træde ind i hans liv for at lære ham ting om ham selv.
Visuelt er filmen smuk, og den melankolske stemning passer godt til narrativet, men det føles som om, der mangler lidt mere vægt til værket. Malick vil gerne fortælle om Rick, men jeg er ikke sikker på, om vi gider at høre om Rick. Derfor er der primært det tekniske format tilbage, og det er smukt og interessant lavet, men ikke helt nok til at gøre op for den kedelige historie.
Terrence Malick vil gerne fortælle en film på en utraditionel måde, og hans symboler og filmiske finurligheder gør da filmen seværdig. Desværre er der en kedelig fortælling nedenunder det hele og uden fortællingen, er det, efter min mening, svært at føle sig særligt medrevet.
