Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Legacies - Sæson 1

6. oktober 2020 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Legacies - Sæson 1 billede

Først kom "The Vampire Diaries". Så kom "The Originals". Efter to strikes kommer der så endelig et homerun med "Legacies"!

Spin-offs er populære for tiden. Hvis du ikke er bekendt med begrebet, afviger spin-offs fra fortsættelser ved at handle om andre karakterer (eller mindre betydelige karakterer) i det samme univers som originalen. “Fear The Walking Dead” er nok blandt de mest populære spin-off serier i Danmark, der har fået en tro fanskare på trods af en mildest talt svær start. I hjemlandet USA er det dog ikke denne serie, der indtager tronen. “The Vampire Diaries” var nemlig en enorm succes her, og “The Originals” var et spin-off, der blev taget rigtig godt imod seermæssigt, så hvorfor stoppe der? Ligesom “The Walking Dead” har sit næste spin-off på vej, kommer nu “Legacies” - det næste spin-off i samme serie-univers som “The Vampire Diaries” og “The Originals”. Ulig Marvel og DC Comics’ serier er man ikke afhængig af, at skulle have set de andre serier først, så hopper du først på med “Legacies”, har denne sin egen uafhængige historie og tidslinje. Du går dog glip af en hulens masse referencer, og der er karakterer der går igen igennem de tre serier.

I “Legacies” er historien centreret omkring Hope Mikaelson (Danielle Rose Russell) - en hybrid mellem en vampyr og en varulv. Som det er i serier som disse, agerer hun dog hovedsageligt som et helt almindeligt menneske, og “Legacies” er derfor ikke stemningsmæssigt milevidt fra genfortolkningen af “Sabrina”, som Netflix har stor succes med. Der er en overordnet historie, hvor Hope prøver at finde sin plads i verdenen med sine kræfter, men ligesom i “Chilling Adventures of Sabrina” er der afsnit, hvor et nyt monster skal afmonteres. Jeg er ked af hele tiden, at skulle lave den samme sammenligning, men netop ligesom med “Chilling Adventures of Sabrina” er “Legacies” på trods af sin mangel på originalitet hamrende underholdende. Blandingen af teenage angst, humor, gys og spænding er sat i allerhøjeste gear, og man når aldrig rigtig at kede sig undervejs - omvendt får man serveret en metervare, som derfor er hurtigt glemt igen. Der sniger sig nemlig ikke meget andet end netop underholdning ind i “Legacies”, men som en pause mellem de mere tunge serier og film, er der heller intet galt med netop dette.

Jeg erkender blankt, at dette er mine foretrukne serie i dette univers. “The Vampire Diaries” virkede en anelse amatørisk på mig, og “The Originals” nærmest prætentiøs til sammenligning. Her finder “Legacies” sin egen rytme, og gaber aldrig over for meget. Første sæson byder på 16 afsnit af ca. 42 minutters varighed hver, og den har faktisk en kurve, der gør serien bedre for hvert afsnit, og slutter på toppen med en klassisk cliffhanger. En af dem der gør, at man simpelthen bliver nødt til at snuppe næste sæson hurtigst muligt. Danielle Rose Russell er på ingen måde nogen stor skuespillerinde, men hun har karisma nok til at bære hovedrollen. Er du fan af “The Vampire Diaries” og/eller “The Originals” er der selvfølgelig ingen vej udenom - det er der dog heller ikke, hvis du godt kan lide serier som “Riverdale” og “Chilling Adventures of Sabrina”. Dette er en top underholdende coming-of-age serie i et eventyrunivers - komplet med tåbelige kærlighedshistorier og utroværdige monstrer, der netop fungerer fordi de går all in. Selvom jeg næppe er fan af “Twilight” filmene, kan vi trods alt takke dem for, at skabe en fornyet interesse i blandingen af romantik og gys for teenagesegmentet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Legacies - Sæson 1
Original Titel: Legacies - Season 1
Premieredato: 29. juni 2020
Instruktør: Julie Plec
Skuespillere: Danielle Rose Russell, Aria Shahghasemi, Quincy Fouse
Spilletid: 672 min.
Selskab: My So-Called Company, Alloy Entertainment, CBS Television Studios, Warner Bros. Television, 2018-2019
Genre: Action , Drama , Fantasi , Gyser , Romantik



banner
Overskrift Højre Block
Paranoia
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...