Skriv en kommentar
Man fristes til at kalde det et luksusproblem. Barren for hvad man kan tillade sig at forvente af en animationsfilm i form af underholdning, gennemslagskraft og kreativitet er efterhånden umanerlig høj. Det er derfor måske også forkert at klandre Minions for ikke at være ambitiøs nok, hvis den nu i virkeligheden bare helst vil underholde lidt. Der skal naturligvis være plads til god gammeldags uforpligtende spas og ballade i biografen. Den rammende følelsesmæssige resonans og velartikulerede fortællerglæde som animationsbastioner såsom Studio Ghibli, Pixar og Disney ofte fornøjer, overrasker og begejstrer med mangler ligesom bare i det gule minions-univers. Minions er såmænd en sød og rimelig underholdende film for børn, men den bliver bare aldrig hverken hylende morsom eller særlig mindeværdig på nogen anden vis.
Håndlangere på togt
Historien følger de tre elskelige og uimodståeligt nuttede minions Kevin, Stuart og Bob. Det engelske ord ’minions’ oversættes bedst til dansk med ordet håndlangere, og sådanne væsener kræver jo en herre de kan adlyde. Den ansvarsbevidste Kevin, sammen med den afslappede Stuart og overivrige Bob tager derfor på en mission for at finde den superskurk, som alle de mange minions vil kunne følge og tjene. Det fører til en begivenhedsrig rejse til 60’ernes USA og England akkompagneret af et lækkert nostalgirigt soundtrack.
Som i en klassisk roadmovie roder de tre minions sig ud i en masse humoristiske situationer og møder excentriske personligheder undervejs. Det giver anledning til en stribe velkomponerede scener med fysisk komik. Minions taler som sagt volapyk, så størstedelen af komikken består af lidt velplaceret prutte-humor og fysiske gags. Det er sødt og ofte morsomt at følge de tre små væseners mere eller mindre vellykkede akrobatiske udfoldelser, men det hele havde måske egnet sig bedre som en stribe kortfilm fremfor en hel spillefilm.
Sød men forglemmelig
Den charme og friske frækhed der kendetegner de to tidligere Grusomme Mig film føres videre i fortællingen om de superskurk-hungrende minions, og det er dejligt at se. Minions vil næppe blive betragtet som en animationsklassiker i fremtiden. I stedet er det et hæderligt forsøg på at udnytte de gule væseners popularitet fra den oprindelige filmserie. Med et forrygende soundtrack, elskelige hovedpersoner og en afslappet tone er Minions en ganske underholdende lille sag, men i sidste ende er den også temmelig ligegyldig og forglemmelig.
