Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Pitch Perfect 2

24. januar 2016 af Teddy Tofte

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pitch Perfect 2 billede

Sanglærkerne fra "Pitch Perfect" vender tilbage i stor stil - og det er overraskende stadig hylende morsomt!

Så er tøserne tilbage!

Plottet i "Pitch Perfect 2" bliver sat i værk, da én af medlemmerne af den prisvindende a cappella-gruppe, The Bellas, uheldigvis viser sin røv til en koncert, mens Obama er til stede i salen. Skolen, pressen og alle andre, der kender til gruppen, vender dem ryggen, og hvis de skal vinde deres ære tilbage, bliver de nødt til at vinde verdensmesterskabet i a cappella (som finder sted i København). Deres største rivaler er den tyske gruppe, Das Sound Machine, som har vores egen Birgitte Hjort Sørensen i front som forsanger.

Gruppens hjerte, Beca (Anna Kendrick), gør alt, hvad hun kan, for at hjælpe sine veninder, samtidig med hun skal passe sit job hos et musikstudie, hvor hendes boss (Keegan-Michael Key) kræver alt for meget af hende. Et nyt medlem, Emily Junk (Hailee Steinfeld), kommer ind og puster nyt liv i gruppen, mens Fat Amy (Rebel Wilson) tilføjer et godt lag af komik og friskhed til omgivelserne.

Straks viser filmen os, at den er anderledes ved at overbevise os om, at den ikke tager sig selv alt for seriøs i en genre, som er alt for velbekendt og forudsigelig. Og det er den legefulde side af historien, som redder filmen. "Pitch Perfect 2" spørger blot sit publikum om at komme med på rutsjebaneturen og få et godt grin, vær med på en lytter til gode sange, og vær i godt selskab med karaktererne, som vi kender fra den første film.

Selvom filmen har spandevis af klichéer i sin historie og holder fast i den rutine, man kan forvente af den slags film, formår "Pitch Perfect 2" alligevel at underholde. Filmen lever på sin humor i stedet for historiedetaljerne. Det giver os mulighed for at fokusere på karakterernes dynamik og samspil, i stedet for at holde øje med filmens manglende dybde. Filmmagerne har klogt nok valgt at lave en film om rejsen hen til målet, i stedet for at lave en film om målet og efterdønningerne – om fejltrinene og strømmen, som humoren giver os, og ikke så meget om selve sangene og karrieren.

Den tyske gruppe får også mulighed for at komme i spotlyset, med Birgitte Hjort i front. I en scene laver de en sammensmeltning af "This is how we do it" og "Insane in the membrane", og når man hører deres tykke tyske accent, kan man ikke lade være med at grine.

Skuespillerne i The Bellas har en meget troværdig kemi, igen defineret af humoren, men det er heller ikke svært at finde hjerte i gruppens sammenhold, både når de agerer sammen og når de optræder på scenen.

"Pitch Perfect 2" tager ikke sig selv seriøs på nogen måder. Det er en nødvendig fremgangsmetode, taget i betragtning at filmen ikke har så meget kreativitet at byde på. Filmen lever på rollebesætningens kammeratskab og endeløse strøm af humor, som hjælper med at maskere klichéerne i manuskriptet. De, der elsker den første film, vil i høj grad også nyde denne fortsættelse.

Det eneste jeg ikke forstår, er, hvorfor i alverden er den danske vinkel i "Pitch Perfect 2" ikke blevet promoveret bedre. København spiller en stor rolle i filmen, plus Birgitte Hjort Sørensen (fra bl.a. "Game of Thrones" og "Borgen") er med! I had no idea!

Blu-Ray: Filmen er farverig, og selv kostumerne springer i øjnene på denne blu-ray. Farverne er stærke og præcise hele vejen igennem. Den naturlige grønne farve i lejrscenerne er levende og smukke, med en frisk blå himmelfyldt baggrund. Detaljerne er skarpe og de mørke lag er dybe.

Lydsiden rammer alle noderne helt perfekt. Sangene smitter af og kommer ned fra koncertscenerne, som om du rent faktisk er til stede. Dialogen er ren og uden fejl. Det overrasker nok ikke, men en film som "Pitch Perfect 2" er et godt eksempel på en fantastisk blu-ray overførsel, hvor sangene er lige så stærke, som hvis de havde været på et soundtrack.

Ekstramateriale:

"Pitch Perfect 2" har et ton af ekstramateriale og indeholder bl.a. kommentarspor, bag kameraet, slettede, forlænget og alternative scener, og meget mere.

"Bonus Song Performed by The Treblemakers" (3:27): en bonussang af filmens The Treblemakers, krydret med en introduktion.

"Extended Musical Performances": Bellas (1:58), Das Sound Machine (1:23), og Bellas: Finale Clap-Along (0:44).

"Das Sound Machine Finale Breakdown" (2:06): gruppens sang i forskellige variationer.

"Deleted/Extended/Alternate Scenes" (cirka 6 min.): diverse scener, der ikke kom med i filmen.

"Gag reel" (3:08): bloopers.

"Line-Aca-Rama" (3:36): humoristiske alternative klip fra adskillige scener.

"Green Bay Rap" (0:52).

"Elizabeth Banks’ directorial debut" (5:20): fokus på skuespillerindens debut som instruktør.

"The Bellas are back" (6:13): skuespillerholdet diskuterer deres tilbagevenden til 2’eren, inkl. workout rutinerne før optagelsernes begyndelse, dansekoreografien, og optagelserne inde i Bella-gruppens hus.

"Aca-Camp" (5:04): et blik på optagelserne ved lejren.

"The Making of the Riff-Off" (6:02): et nærmere kig på nogle af filmens største scener.

"The World Championships of A Cappella" (9:30): om at filme de sidste scener i Baton Rouge, som er standin for Danmark.

"Snoop is in the house" (2:53): Keegan-Michael Key introducerer Snoop Dogg.

"Residual Heat Internship" (2:26): et kig på Becas praktikperiode, sammen med skuespilleren Keegan-Michael Key.

"An Aca-Love Story: Bumper and Fat Amy" (5:26): her udforsker vi Adam DeVines og Rebel Wilsons forhold i filmen.

"Legacy: Hailee Steinfeld" (6:04): her fokuserer vi på filmens nyankomne skuespiller.

"Audio commentary": instruktør/producer Elizabeth Banks og producerne Paul Brooks og Max Handelman giver os et kommentarspor, som er fyldt med teknisk indsigt og sjove anekdoter. De kommer ind på inspirationer, set designet, historiedetaljer, karakterer, præstationer, fraklippet b-historier, filmens tema, kostumer og en masse andet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Pitch Perfect 2
Original Titel: Pitch Perfect 2
Premieredato: 11. december 2015
Instruktør: Elizabeth Banks
Skuespillere: Anna Kendrick, Rebel Wilson, Hailee Steinfeld, Brittany Snow, Skylar Astin, Adam DeVine, Elizabeth Banks, John Michael Higgins, Katey Sagal, Anna Camp, Alexis Knapp, Hana Mae Lee, Ester Dean, Chrissie Fit, Birgitte Hjort Sørensen, Joe Lo Truglio
Spilletid: 115 min.
Selskab: Universal Pictures, 2015
Genre: Humor , Musical , Romantik



banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...