SG PA CINEMAONLINE:




ARTIKLER:
Bestselleren Eri...
Noah
The Grand Budape...
Twin Peaks - The...
Nekrolog: Game O...

Se alle artikler
VIND LIGE NU:
Rio 2
Rio 2 billede

Draft Day
Sabotage
Noah 3D
The Amazing Spid...
Begravet I Fortiden
The Purge: Anarki
The Maze Runner


VI ANBEFALER:
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Samson & Sally

21. august 2007 af Jesper Poulsen

6 stjerner KØB FILMEN HER

Samson & Sally billede

En uovertruffen klassiker, som endelig kommer op til overfladen!

Et hvert skolebarn som er vokset op med filmruller fra Statens Filmcentral, har ladet sig fornøje af Snuden, Cirkeline og Bennys Badekar. Og hvis læreren turde det, så har børnene også fået lov til at se Samson & Sally. En hjerteskærende “Bambis Mor”-pendant, som udsprang af Bent Hallers gennembladrede Kaskelotternes Sang. Som knægt eller tøs huskede man nok ikke sådan specifikt navnet Jannik Hastrup, men nu i bagklogskabens klare lys – så er han altså manden bag de memorable tegnefilm fra en svunden tid. Og Hastrup har som sådan aldrig holdt pause – senere titler som bl.a. Strit Og Stumme, Aberne Og Det Hemmelige Våben, Fuglekrigen i Kanøfleskoven og ikke mindst de tre fuldtids-spillefilm om Cirkeline, vidner blot om en ualmindelig produktiv mand. Og så husker jeg da også (i en anden sammenhæng end denne) at have givet fuldt hus i anmeldelsen af Drengen Som Ville Gøre Det Umulige. Hastrups gave til tegnefilmen, har ført til det legendariske makkerskab med Flemming Qvist Møller (Jungledyret Hugos far), som senest har kastet Møllers figur Cykelmyggen Egon ud på det store lærred.

Men hvorom alting er, så er det Samson & Sally fra 1984 det skal handle om her. Samson er en ung kaskelot, som med stor interesse lytter til sin mors fortællinger om den legendariske Moby Dick. Den største af alle hvaler, som med “et enkelt dask med halen” gjorde det af med hvalfangere i gamle dage. Sagnet siger tilmed at Moby Dick en gang for alle står til at redde alle hvaler en skønne dag. Derfor er Samson ganske uforvaren omkring alle de farer der lurer i havet. Spækhuggere, olieforurening og ikke mindst “jerndyrene” som harpunerer hvaler. Samson møder Sally som er en ensom kaskelot-unge, der har mistet sin mor. Hun bliver indlemmet i Samsons flok – og der går ikke længe før Samson har travlt med at imponere den nyankomne. Det resulterer i en række dumdristige og farefulde situationer, hvor Samsons uprøvethed kommer til udstilling. Samson har dog imidlertid ikke opgivet sin jagt på gamle Dick, og som han efter mange strabadser opsporer. Men Dick lever som sådan ikke op til Samsons forestilling – omend klogskaben dog intet fejler. Og Samson får et par kloge ord med på vejen...

Samson & Sally er rent guf for øjet i form af de bløde penselstrøg som markerer figurgalleriet, og med en god sjat varierede, tilmed realistiske farvekombinationer, så er det svært andet end at blive lokket til skærmen. Tilmed har vi en ualmindelig rørende historie om det at tro på sine drømme og ikke mindt de krav der stilles til en når man bliver voksen før tid. For sin samtid, var der ingen over eller ved siden af Samson & Sally, og nu er det på tide at dvd-generationen får indsigt i denne ubenægtelige skat her 23 år efter. Samson er levendegjort af Jesper Klein som med sin rolige, og på de rette tidspunkter, lidt naive stemme, gør sit til at afspejle den ufrivillige helt. Helle Hertz er modstykket Sally, mens Samsons forældre leveres af så rutinerede kræfter som Bodil Udsen og Poul Thomsen. Som den ualmindeligt dumme måge, høres stemmen fra Per Pallesen – mens der er volumen og pondus for alle pengene fra Ole Ernst, der brøler som et ondt år i rollen som kaptajn på hvalfangerskibet. Endvidere stemmer fra bl.a. Kirsten Peüliche, Claus Ryskjær og Preben Neergaard. Og ikke at forglemme, en dejlig lydside komponeret af vores allesammens Fuzzy.

Et herligt gensyn, hvis største panderynke er at man bliver mindet om at man er en gammel sentimental sut! Men en hyldest alligevel for et pragtstykke af et minde, og derfor er det naturligt at lede efter 6-tallet på tastaturet...

Der er ikke noget ekstra materiale på dvd'en, men filmen er isoleret set også alt man har brug for.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Samson & Sally
Original Titel: Samson & Sally
Premieredato: 21. august 2007
Instruktør: Jannik Hastrup
Skuespillere: Jesper Klein, Helle Hertz, Poul Thomsen, Per Pallesen, Bodil Udsen, Ole Ernst, Kirsten Peüliche, Claus Ryskjær, Preben Neergard
Spilletid: 65 min.
Selskab: Nordisk Film, 1984
Genre: Tegnefilm





Reklame
SENESTE ANMELDELSER:
The Purge: Anarki
Alphabet
Begravet i Fortiden
The Maze Runner
Million Dollar Arm
Something Must B...
Kidnapped
Sleep Tight.
A Thousand Times...
The Story of Ruth


SENESTE NYHEDER:
Første trailer t...
Malmros film er ...
Batmobilen "fang...
James Cameron vi...
Hunger Games: Mo...
Jack Huston skal...