Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Tenacious D står der at læse på røvene af Jack Black og Kyle Gass, hvis de vel at mærke stiller sig nøgne ved siden af hinanden. Det lyder som en skæbnebesejling, og det er det sjovt nok også. Bandet findes i levende live, mens filmen her blot er en sjov gimmick omkring hvordan det opstod. JB møder KG og sød musik opstår – eller sød og sød... Det synes JB's far i hvert fald ikke. The Who, AC/DC m.fl. er syndig larm i følge patriarken (i øvrigt spillet af ingen ringere end Meat Loaf). Og JB må stå på egne ben i sin higen efter at udfolde sit rock-talent. Det sender ham år senere i armene på KG som sidder og spiller lidt klassisk guitar. Han lever på en løgn om at han er en stjerne, og får overbevist JB om at det helt sikkert er tilfældet. Et makkerpar opstår og jagten på yderligere succes er sat ind. Lige indtil maskerne falder, og KG blot viser sig at være en fedladen skaldepande som ikke ejer royalties, fans og hits som han ellers praler med). Det giver kortvarigt ridser i lakken, og rollerne byttes om. Nu er det JB som leder løjerne og har troen på at det nok skulle kunne lade sig gøre at nå helt til tops.
Undervejs møder de et sært spektre af folk. En handicappet mand (Tim Robbins – En Verden Udenfor, Arlington Road, War Of The Worlds) fortæller dem om et mytisk plektre som alle som er “blevet noget ved musikken” har prøvet. Plektret befinder sig på et velbevogtet rockmuseum, som de to tosser naturligvis forsøger at bryde ind i, for at få fingre i plektret. Undervejs får de hjælp af en langhåret gut (Ben Stiller – Nat På Museet, Vild Med Mary, The Royal Tenenbaums) og i sidste ende munder det ud i den ultimative battle mod selveste Djævelen (spillet af Dave Grohl fra Foo Fighters), hvis tand plektret stammer fra. Vi får også lige et glimt af Ronnie James Dio, eller blot Dio som han bedst huskes som.
Filmen er en ganske sjov omgang, når man først har sænket paraderne om at det næppe er noget mesterværk eller en film som vinder nogen priser. Men de to herrer Black og Gass får om ikke andet gjort opmærksomme på sig selv. At de sysler med komikken vidste vi danskere jo godt, men at de rent faktisk kan levere rock de la crème er måske noget nyt for vores folkefærd. Tjek det ud.
Det bugner i den grad med ekstra materiale, så man næsten skulle tro at det var Ringenes Herre in disguise. Et hav af slettede scener, kommentator-spor, musikvideoer, making of, optagelser fra studiet og meget meget mere, gør Tenacious D in The Pick Of Destiny til en fuldbyrdet oplevelse. Man skal dog sammenlagt nok kunne klare lidt let underholdning og ikke fordømme den elektriske guitar, for ellers går man galt i byen. Filmen er heller ikke vanvittig lang, hvilket taler til dens fordel. Det substantielle i den samlede pakke er til at få øje på (læs: ikke pokkers dybtstikkende), men ganske sjovt uden af blive lårklaskende. Måske nok for-sommerens bedste bud på en søndag-på-sofaen-film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
