Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Finanskrisen har efterhånden også sneget sig ind i filmens verden. Ikke kun i form af manglende forbrugslyst hos billetkøberne, men også som tema.
The Company Men er dog ikke en dokumentar, men en spillefilm, der introducerer os til en gruppe mænd, der forsøger at klare sig gennem livet, når det hele ramler.
Bobby (Affleck) arbejder for et stort firma. Han er salgschef og hiver en rigtig god check med hjem hver måned. Hjemme er et enormt hus, hvor der står en porsche i garagen ved siden af golfkøllerne. Men finanskrisen rammer pludselig firmaet, og Bobby bliver fyret. Han får nogle måneders løn, og så er det ellers bare med at klare sig selv. Han havner på arbejdsformidlingskontoret, hvor han møder andre, der har det lige som han. Sideløbende med Bobby følger vi blandt andet Gene (Tommy Lee Jones), der er en af cheferne i det store firma. Han får mere og mere ondt i samvittigheden i takt med at flere og flere medarbejdere mister jobbet.
Det er både et alvorligt og særdeles aktuelt emne, The Company Men hiver fat i, men desværre så går det hen og bliver en smule latterligt. En film som denne fungerer kun, hvis man kan sympatisere med hovedpersonen. Vedkommende skal gerne gennem en enorm nedtur, for så at rejse sig igen. Her bliver det alt for sukkersødt.
Når man laver en film om et aktuelt emne, bliver den også set af mennesker, der med garanti kender nogen, der er berørt af finanskrisen. Derfor klinger det lidt hult, når man ser Ben Affleck stå og tude over at porschen må sælges og at de ikke længere har råd til at betale medlemsskabet i golfklubben. Der er bestemt andre, for hvem det at miste sit job har væsentligt større konsekvenser. The Company Men er en hyggekrisefilm, for vi får aldrig helt den store erkendelse fra hovedpersonernes side. De bliver ved med at have overskud og klarer sig bedre end gennemsnittet. Man forsøger at lade den overbetalte salgschef få en eller anden form for erkendelse ved at sende ham på arbejde som tømrer hos svogeren, der spilles af Kevin Costner. Men det bliver aldrig troværdigt. Man får aldrig helt fornemmelsen af, at Bobby lærer noget af sin deroute.
Tommy Lee Jones er ganske udmærket som direktøren, der gerne vil back to basics, men også hans fortælling er uforløst, da man som seer slet ikke har noget investeret i hans karakter eller projekt.
Filmens absolutte højdepunkt er en lille rolle spillet af Chris Cooper. Phil Woodward er en ældre herre, der har investeret hele sit liv i firmaet. Han har noget på spil, og er den eneste der byder ind med noget interessant. Han brænder som sædvanligt igennem med en indædthed, der er imponerende.
The Company Men står tilbage som en halvkedelig omgang, hvor der tages nogle store emner op, der dog behandles på en aldeles uvedkommende måde. Man er som seer ikke i stand til at investere nogle former for følelser i hovedpersonerne, og derfor er man sådan set ret ligeglad med hvad der sker med dem. Konsekvenserne af finanskrisen skal og bør der laves film om. Både dokumentarer som den fremragende Inside Job og fiktive historier, som The Company Men, men man skylder alle dem, der står på gyngende grund i tilværelsen på grund af markedsøkonomien, at gøre det ordentligt – og det gør denne film ikke.
Det kan ikke blive til mere end to stjerner. En for den fine lydside og en for Chris Cooper.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
