Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Ring 2

17. marts 2005 af Lise Aakjær

2 stjerner Skriv en kommentar

The Ring 2 billede

Fortsættelsen til The Ring fra 2002 er meget uhyggelig. Uhyggelig kedelig.

Japanske gyserfilm er kendt for at skabe god gedigen uhygge og effektiv rædsel med underspillet drama og ganske få virkemidler.

Denne amerikaniserede version af "Ringu 2" gør det stik modsatte. Den fungerer ikke og er overlæsset med effekter. Og det på trods af at den japanske instruktør Hideo Nakata bag de originale Ringu-film er lokket til at instruere "The Ring 2".

Det er nødvendigt at se "The Ring" - eller "Ringu" - for at fange plottet i "The Ring 2". Ellers er man mere end almindeligt fortabt i jagten på mystiske videobånd, afsløringen af hvileløse poltergejsts, hjemsøgte brønde og brændende træer. Når det er sagt, så kan man med fordel overveje at holde sig til 1'eren - og helst den japanske version.

Journalisten Rachel (Naomi Watts) kom i sin tid over en god historie om et mystisk videobånd, hvis følger viste sig at være fatale. Tilskuere til de 10 minutters flimrende videooptagelse døde uden undtagelse en uge efter afspilningen.

Nu er Rachel og hendes søn Aidan (David Dorfman)flygtet til en lille by i Oregon for at få de frygtelige hændelser på afstand.

Men ak, i tråd med horror-genren er den lille familie og deres nærmeste selvfølgelig ikke i sikkerhed. Netop som Rachel har åndet lettet op og etableret sig og sønnen en ny tilværelse, fosser der igen vand og døde småpiger ud af fjernsynet.

Og som om det ikke var nok, har poltergeist-pigen tilsyneladende taget bolig i Aidans krop. Igen må mor Rachel ud og sparke spøgelsesrøv, opsøge tossede damer og endnu en tur i den mørke brønd for at redde sin søn.

Rachel kommer under mistanke for mishandling af sin søn, da ingen sjovt nok tror på hendes historie om, at han er besat. Denne interessante retning forlades dog hurtigt til fordel for mere trivielle og klichéfyldte gyser-filmgøremål som f.eks. at gå meget langsomt gennem mørke, knirkende kældre.

Filmen kører ironisk nok i ring. Rachels detektivarbejde kommer ingen vegne, den afdøde pige Samara dukker op overalt som chokeffekt og den tavse søn siger ingenting. Elektriske pærers summen og pludselige slukken samt en langsomt, dvælende kameraføring skal øge spændingen. Men desværre forbliver det kedeligt, langsomt, dvælende, anstrengende - kort sagt det modsatte af, hvad en horror-film bør være.

Det bliver til meget få spændende scener og endnu flere ufrivilligt komiske scener, som f.eks. da en flok computeranimerede kronhjorte brølende angriber familiens bil.

Billedsiden trodser det kedsommelige plot med sine spændende billeder og flotte og uhyggelige special effects. Naomi Watts gør det godt som den sejlivede enlige mor. Det er dog ærgerligt at se en dygtig skuespiller som hende og Sissy Spacek, der spiller den psykisk syge/clairvoyante Evelyn, spilde deres kræfter på en b-film som denne.

"The Ring 2" er et rigtig godt eksempel på en dårlig amerikanisering af et godt japansk gys for pengenes skyld, men hvor det gode gys udebliver. Filmen er overgjort, plastret til med klicheer og udtrykket "trying too hard" er en meget rammende beskrivelse. Næh, de skulle have stoppet, mens ringen var god.

Titel: The Ring 2
Original Titel: The Ring TWO
Premieredato: 18. marts 2005
Instruktør: Hideo Nakata
Skuespillere: Naomi Watts, Simon Baker, David Dorfman, Elizabeth Perkins, Gary Cole, Sissy Spacek, Ryan Merriman, Emily VanCamp, Kelly Overton, James Lesure
Spilletid: 111 min.
Selskab: Dream Works SKG, United International Pictures, 2005
Genre: Gyser
Link: http://www.she-is-here.com/
Joyrnalisten Rachel (Naomi Watts) befinder sig endnu engang på brøndens bund
Joyrnalisten Rachel (Naomi Watts) befinder sig endnu engang på brøndens bund
Rachels søn Aidan ser afdøde piger i spejlet bag sig
Rachels søn Aidan ser afdøde piger i spejlet bag sig
Aidan vil ikke i bad. Han er nemlig besat af en lille pige, der engang druknede i en brønd.
Aidan vil ikke i bad. Han er nemlig besat af en lille pige, der engang druknede i en brønd.


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...