Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Trolls

16. marts 2017 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Trolls billede

De danske Gjøl-troldes filmatisering er fyldt med fest, farver og glad musik. Man kan ikke undgå at blive glad i låget!

Legetøj har altid været et foretrukken mål at lave filmatiseringer over, hvad enten der er tale om animation eller live-action. Karaktererne er lavet på forhånd, det samme er meget af baggrundshistorien, og det giver samtidig en ekstra mulighed for at sætte lidt skub i salget af legetøj og merchandise. Det er nok ikke tilfældigt at DreamWorks’ seneste animationsprojekt Trolls har baggrund i legetøjet, og det er ikke en hvilken som helst baggrund: troldene er nemlig skabt af Thomas Dam i Danmark, nærmere betegnet i den lille nordjyske flække Gjøl og troldene er et yndet samleobjekt i hele verden. Så vi kan da godt tillade os at være en lille smule stolte af filmens baggrund.

Det virker dog ikke helt til at troldene rent plotmæssigt kan bære deres egen film, og det har man så kompenseret med en energiudløsning af tju-bang farver og pophits. Den noget tynde historie tager udgangspunkt i de evigt positive trolde, der fester, synger og krammer dagen lang. En dag angribes og bortføres troldene af de ulykkelige Borker. Kun ved at spise troldene kan Borkene blive lykkelige. Derfor må Prinsesse Poppy tage ud på en farlig færd for at redde sine elskede venner tilbage og med sig på vejen har hun den pessimistiske og evigt overbeskyttende Kvist. Mon de to modsætninger kan lære af hinanden og samtidig redde de andre trolde? Mon ikke.

På mange måder minder troldene om smølferne, for hver trold har fået en form for egenskab eller kendetegn, som samtidig også er deres navn. Poppy kunne lige så godt have heddet smølfeline, og generelt ligner troldene noget man har set før. Filmen her vil ikke blive husket pga. de mange forskellige karakterne. Til gengæld føles filmen mest af alt som en 5-årig der har fået en overdosis af fredagsslik, på den gode måde, for der er knald på fra start til slut. Dialogen er nærmest blevet udskiftet med sange, både originale og cover-versioner i et nærmest overdrevet spektrum af pop. Derfor har man naturligt også valgt Anna Kendrick og Justin Timberlake til at lægge stemmer til de to hovedpersoner, så de kan synge deres vej igennem filmen. Ser man filmen på dansk er det i stedet Christopher og Stine Bramsen, der tager sig af de to hovedkarakterer og rent sangmæssigt giver det rigtig god mening. Det er nemlig sangene, energien og hele candyfloss-universet der for alvor gør Trolls til en hæderlig film. Moralen om at lykke er noget vi selv er med til at skabe er sød, men også set rigtig mange gange før, men når først Justin Timberlakes megahit fra 2016 Can’t Stop the Feeling, der også var nomineret til en Oscar for bedste sang, kommer på, så rocker man jo med i sofaen. Trolls nærmest oversprøjter dig med glade sange, glad energi og fest og fyrværkeri, at man til sidst faktisk har glemt det sløje plot og de halvkedelige karakterer, og det fortjener den stor applaus for. Faktisk er hitmageren Timberlake også Executive Music Producer på filmen, og Timberlakes musiske kvalitet afspejler sig dermed i filmen. Og det er langt fra første gang DreamWorks bruger pop-sange i deres animationsfilm, for Shrek-filmene var også fyldt med den slags musik, og det var bestemt også en af grundene til at den franchise kunne blive ved med at køre rundt.

Trolls er en regnbuefilm der bare gør en glad i låget. Pyt med plot og karakterer for sang, dans og glæde skaber et herligt sukkerchok som både børn og voksne kan nyde.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af Trolls indeholder udover en sing-along udgave og interactive features følgende ekstramateriale:
- Travel Through Troll Village
- Creating Troll Magic
- Deleted Scenes and More!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount

Titel: Trolls
Original Titel: Trolls
Premieredato: 16. marts 2017
Instruktør: Walt Dohrn, Mike Mitchell
Skuespillere: Zooey Deschanel, Christine Baranski, Justin Timberlake, Christopher Mintz-Plasse, Russell Brand, Anna Kendrick
Spilletid: 92 min.
Selskab: DreamWorks Animation, 20th Century Fox, 2016
Genre: Adventure , Humor , Tegne- og animationsfilm
Link: http://www.dreamworks.com/trolls/






banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...