Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Anyone but You

25. december 2023 af Maria Bjerregaard

3 stjerner Skriv en kommentar

Anyone but You billede

De er begge både frække, sexede og totalt akavet, men derfor forbliver ”Anyone but You” en skabelon kliché romantisk komedie.

Romantiske komedier er altid lidt svære, for vi ved allerede, hvordan de ender – før filmen overhovedet er startet, men det er også det, de håbløse romantikere godt kan lide, imens andre synes det er for kliché. Denne film er dog baseret på Shakespears skuespil ”Much Ado About Nothing, hvor de elskende hader hinanden. Det kan også siges at være tilfældet her.

Bea ( Sydney Sweeney) og Ben ( Glen Powell) mødes tilfældigt i en kaffebar og tilbringer en nat sammen. Efter en misforståelse går deres forhold dog fra hedt til iskoldt, og det bliver kun værre, da Beas søster skal giftes med en af Bens venner. De skal nemlig tilbringe en weekend sammen i Australien, hvor venner og familie er vidner til deres umodne opførsel. De forsøger dog på at være med på legen, og udgiver sig for at være et par, men lykkes det?

Sydney Sweeney har tidligere på året vist sit kæmpe skuespilstalent i den fantastiske film ”Reality” og heldigvis har hun bevist, at hun er en meget dygtig skuespiller. Selvom hun også gør det godt her, sidder man tilbage med følelsen af, at det er en utrolig pæn kvinde, der skal forestille sig, at være akavet, fjollet og forvirret, men stadig ser hun gudesmuk ud. Glen Powell har også brilleret i ”Top Gun 2” og ”Hidden Figures” og han viser også i denne film, at han har en god komisk timing, og det er faktisk forfriskende at se ham som andet end blot et vaskebræt. Sammen har han er god kemi med Sydney Sweeney, og de deler også mange humoristiske momenter imellem dem. Men som det er med romantiske komedier, så ved vi jo også godt, hvad der kommer til at ske, og vi sidder næsten bare og venter på en hed sexscene.

Der bliver gjort tykt grin med alt og alle i denne film. Lige fra de overflødige smukke mennesker, og den australske surfer-dude, der er 100 % vaskebræt, men intet andet. Man sidder fortsat med den følelse, at det hele er meget overfladisk. Hvis Bea og Ben blot havde haft en fornuftig og moden samtale om deres misforståelse, ja, så havde der ikke været så meget film tilbage. Derfor skal vi igennem en masse løgn og manipulation. Især overfor Beas eks-kæreste, som lige pludselig dukker op under weekenden. Meget malplaceret og akavet.

Det hele er sjovt og frækt, men det fremstår også utroværdigt med to smukke mennesker, der har svært ved at slippe deres forfængelighed over en hel film. Det er lige før, at der er birollerne i filmen, der står for de bedste replikker og one-liners. Fans af romantiske komedier vil dog føle sig tilfredsstillet.

”Anyone but You” har nogle sjove momenter imellem Sydney Sweeney og Glen Powell, men det bliver også overskygget af deres individuelle skønhed, hvor ingen af dem rigtigt går fuldt ud på humoren. Manuskriptet har ellers nogle sjove momenter, men det hele bliver en stor romantiske kliché.

Titel: Anyone but You
Original Titel: Anyone but You
Premieredato: 25. december 2023
Instruktør: Will Gluck
Skuespillere: Sydney Sweeney, Glen Powell, Alexandra Shipp, GaTa, Hadley Robinson, Michelle Hurd, Dermot Mulroney, Darren Barnet, Rachel Griffiths
Spilletid: 103 min.
Selskab: Columbia Pictures, SF Studios, 2023
Genre: Humor






banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...