Det er f.eks. en film, hvor to gamle venner drager på tur fra Atlanterhavet til Sortehavet i filmen À Bicyclette - en ”Easy Rider” på cykel – men det er samme rute, som sønnen drog ud på inden sin tragiske død. En rørende og til tider morsom film om venskab – og hvordan man genopdager glæden ved livet – et tema med på farten – tænk på den svenske dokumentar Den sidste rejse om den demente gymnasielærers biltur til Sydfrankrig eller David Lunch fantastiske film fra 1999The Straight Story, hvor den 73-årige Alvin kører ca. 400 km på en græsplænetraktor til sin dødende bror – som han faktisk er uvenner med. Men igen en rejse værd.
Vi får igen lov til at se en film af Francois Ozon – da han denne gang har filmatiseret Albert Camus roman Den Fremmede - en roman fra 1942 – som starter: I dag er mor død. Eller måske var det i går. Det ved jeg ikke - en fremragende roman om en ung mand, der anklages for et mord og stilles for retten i Algeriet i sommeren 1938 – så vi kommer igennem den sort/hvide verden med fremmedgørelse og politisk uro. En lille roman som er meget stor og som slutter: ”For at alt kan blive fuldbragt, for at jeg kan føle mig mindre ene, ønsker jeg blot, at der må komme mange tilskuere den dag, jeg skal henrettes, og at de vil hilse mig med hadefulde råb.”
Vi kommer igen ind i musikkens verden – sidste år var det Ravels BOLERO – og i filmen Nous, L´orchestre de Paris åbner filminstruktør Philippe Béziat dørene til ”Philharmonie de Paris” i et prøveforløb med den unge dirigent Klaus Mäkelä som centrumfigur – vi ser hvordan balancen i orkestertilværelsen kan være et pres og en usikkerhed – og for første gang er det lykkedes at optage en film med kameraer og mikrofoner frit blandt orkestrets 120 musikere.
Blandt de 13 film er også film af makkerparret bag De urørlige - denne gang om en film, som foregår i 1985 med en snart 13-årige dreng, som bor i en forstad til Paris – og hans opvækst med en storebror og forældre, der hele tiden skændes. Også årets åbningsfilm fra Cannes filmfestival er en lystig affære, der udspiller sig i 1928 om en berømt kunstmaler, der har mistet sin kreativitet efter hustruens død. Filmen hedder La Vénus Electrique med Pierre Salvadori som instruktør – og filmen har en del iscenesatte avancerede falske seancer – og en historie om en kvinde, der forelsker sig i den mand, hun aktivt bedrager.
Vi kommer hele vejen rundt både på cykel og mange forskellige livsforløb.
