Skriv en kommentar
Velkommen til parmiddagen fra helvede. Ja, det er nu ikke fordi, at Joe og Angela ikke alene kan gå skævt af hinanden, for det er de faktisk ret gode til. Parforholdet er i krise, og der er stort set ikke enighed om noget som helst. En af de ting, som de i hvert fald ikke er enige om, ja, det drejer sig om, hvorvidt det er en god idé at invitere de overboende Hawk og Piña. Ikke desto mindre er aftalen på plads. Angela har bare ikke lige fået det præciseret for Joe, da han kommer træt hjem fra en arbejdsdag og nu er der blot 10 minutter til, at overboerne kommer. Det udløser et skænderi, sådan at stemningen er ganske dårlig forud for, at det banker på døren. Mens Angela vælger strategien omkring at lade som om, at alting er perfekt, så indtager Joe den mere morbide udgave med et arsenal af stikpiller i rygsækken.
Entre Hawk og Piña, der som gæster passer perfekt ind i kammerspillets kaos. Deres profiler og dynamik sætter gang i en kædereaktion af misforståelser, angreb, hierarki og perfekthedskultur. Helt ned i små ordvalg og fraser lurer høflighedskulturen, hvor vi som publikum kender præmissen og ved, at det er spil for galleriet, når Joe og Angela skal forsøge at fremelske deres gæsters job, interesser og holdninger. Som aftenen skrider frem, lærer begge par mere om hinanden, og facader og værn står for fald. Blandt andet ryger der en flaske vin, som ellers skulle være gemt til en helt særlig lejlighed, og så prøver Hawk kortvarigt kræfter med at benytte Joes piano, selvom ingen har rørt tangenterne i årevis. Grænser udviskes, og Hawk og Piñas større frisind gør, at man som seer næsten oplever, at gæsterne styrer og bestemmer rettergangen for aftenen mere end værterne. Edward Norton og Penelope Cruz gør det virkelig godt som opponenter til værtsparret, men det er i sidste ende Seth Rogen og Olivia Wilde, der har mest på spil. Ensemblet filer kanter til UG!
Apropos Wilde, så har hun også stået for instruktionen til The Invite, og det er tydeligt, at hun har været på jagt efter en særlig stemning centreret omkring en kiksethed, noget akavet og ridser i glansbilledet. Det er hun ikke bare sluppet godt fra - det er hun sluppet underholdende godt fra. Har du set den danske film “Hygge”, så skal du også stige ombord her. The Invite er ikke romantisk komedie, selvom man ud fra plakaten kunne forestille sig netop det. Det er nærmere et dybt satirisk drama, hvor fire personligheder udspiller sig på blot en aften. Det er nærmest som om, at parrene passer bedre sammen, hvis Joe og Piña slog sig sammen, og det samme med Hawk og Angela. Nu er aftenen jo heller ikke omme…
Simpelheden omkring af være tilstede til denne hyggeaften som eneste reelle setting er dejlig smal og giver skuespillerne mulighed for at udfolde sig til fulde. Det faktum gør også, at der lige her og nu er en summen omkring The Invite som Oscar-nomineringskandidat. Gode film er dog heldigvis ikke afhængige af hverken nomineringer eller priser. The Invite kan sagtens holde til at være i sin egen juice, hvis det ikke bliver til mere.
