Endnu engang var der denne lørdag og søndag hobbitter, orker og troldmænd på Rosenholm Slot ved Hornslet på Djursland. Som den naturligste del i forlængelse af, at landsdelen øjensynligt har mere end en finger med i spillet, når det kommer til inspirationskilder til Ringenes Herre-geografi, så har skønne Djursland også sin egen fejring ved navn Hjelm Dyb Festival. Selvom dette blot var tredje afvikling, så virker det til, at organisatorerne har fundet en formel, der virker. Der er flere ting, som går igen som en slags tradition. Ganske som SciFiCon i Randers har deres velkendte parade med alle udklædte, så har Hjelm Dyb Festival et samlingspunkt omkring “Det Store Slag”, hvor der udkæmpes et dagligt drabeligt slag mellem det gode og det onde. Her clasher elvere, mennesker, troldmænd og dværge med Nazguls, orker, Uruk-Hais og andet skidtfolk.
Inden denne happening oser pladsen omkring den legendariske Jul På Slottet-residens af hygge, sænkede skuldre og masser at lade øjnene drage af. Der er mange festlige telte (pyntet som var de fra en svunden tid), der sælger alt fra mjød og smykker til dragter og elverører. Der er en central plads, hvor gøgl og musik kan komme til udtryk. Bliver du sulten, så kan du mæske dig i hobbittæer (som viser sig at være pølse med brød), foruden sandwiches, burgere, pandekager, kage og is. Du kan være kreativ og lære at male spilfigurer, du kan hækle og strikke, du kan lede efter de såkaldte enter blandt parkens mange træer og du kan gå på opdagelse i nyindkøb til boghylden i alt relaterbart - fiktion eller non. Du kan hjælpe med at navngive drager, fodre grise og klappe den frygtindgydende Nazguls hest. Du kan opleve foredrag, se Lego-udstillinger, besøge Troldmandstårnet, lære at skyde med bue og pil og naturligvis modtage kamptræning forud for Det Store Slag.
Der er selvsagt masser af happenings rundt omkring, hvor adskillige folk er udklædte og bor på pladsen, som et lille ydmygt primitivt samfund, men trænger du til at få hvilet øjne og ører, så er der flere oaser til dette. I slottets kælder er der et lille afdæmpet kirkerum, hvor en barde stilfærdigt klimpter på en særlig type guitar. Meget er “som det plejer”, men dette år var der også mulighed for at sidde med det rundbord omkring den gyldne rings skæbne samt at besøge Radaghasts hule i parkens vestlige del. Det er jo ofte sådan, at gode arrangementer har det med at ekspandere via mund til mund-budskaber. Det forekommer mig også, at der var flere besøgende i år, men stadig er Hjelm Dyb-festival grundigt organiseret i forhold til parkering, kø til madboder og sikker adgang til de mange foredrag, der dels foregår på selve slottet samt i parkens æblehave. Det er ikke betydelig ventetid eller pladsmangel. Alle alderssegmenter er repræsenteret og selvom der er folk og leben overalt, så kan du vandre frit og aldrig rammes ikke af hverken strømlinet eller tætpakket space.
Blandt årets foredrag fandt vi eksempelvis Forræder-aktuelle (TV2) Silja Okking og Steffen Raastrup, der kastede sig ud i deres respektive begejstring for henholdsvis bog- og film-fascination omkring Tolkiens “Eventyret Om Ringen”. Det kom der er en humoristisk drabelig duel ud af, for hvad er egentlig bedst? Det blev ikke mindre levende af, at de to ser en del til hinanden i form af at være ægtefolk. Der var en gennemstrømmende god energi og passion fra begge “lejre”, der lod publikum vide at bøgernes detaljerigdom, tidsperspektiv og birolle-bidragere kontra de visuelle fortællegreb, helteepos og en lige knap a-listetype som Viggo Mortensen var fund for den filmiske del. Det er svært at afgøre, om der blev fundet en decideret vinder i striden, men den må meget gerne blusse op igen til næste år, hvor parret passende kan tage sig af “De To Tårne” i samme format.
En personlig film-guru for undertegnede i form af filmanmelder, podcastvært og tv-personlighed Maria Månson var forbi for første gang på Hjelm Dyb Festival, men næppe sidste. Der er ikke en filmisk tematik, hun ikke ville kunne oplyse og analysere og dermed bringe yderligere viden ud til alle filmnørder, og ved lørdagens seance fik vi en skarp gennemgang af skurkens betydning for den gode fortælling. Gennem forskere og teoretikere fik vi legaliseret dennes virke, og fik skønne klip fra alt fra “Conan The Barbarian” til “Everything Everywhere All At Once”. En fin hyldest til de ellers ildesete bad guys, som hvem vi var foruden, ikke kunne kaste os ud i tilsvarende heltedyrkelse.
Vejret var med Hjelm Dyb Festival, for det havde været den diametrale modsætning af en oplevelse, hvis denne plet var druknet i vand hele weekenden. Tiltrækningskraften er stor, og man bliver draget af det eventyrlige univers, der på årlig basis slår dørene op. Der er en stoisk ro over at spadsere ind gennem den stenbelagte træallé og finde et pusterum, hvor alle dagligdagens trivialiteter kan forstumme for en tid. Jeg vender med sikkerhed tilbage til næste år for at gøre, som jeg plejer og sikkert i samme rytme, rækkefølge og tempo. Men lur mig om der ikke også er noget nyt at studere? Det må være tilfældet med de kreative kræfter, der lægger tid i dette foretagende til glæde for store og små.
