





Skriv en kommentar
Dokumetaren åbner med en rolig og meditativ kamera-indføring og bliver akkompagnerede af summen og lyde fra naturens insekter. Ultranær close-up af en hånd, som rører ved et grønt bøgeblad og lader en lille sort orm vikle sig rundt om sin hånd.
Vi følger den græske dreng Yorgos på 16 år, som har en ekstrem intuitiv og kropslig fornemmelse af alskens insekter og sætter sig ind i insekternes måde at kommunikere med hinanden på. Yorgos lider af en sjælden øjensygdom på latinsk; strabismus infantile esotropia, hvor det ene øje drejer indad, mens det andet øje kigger i en anden retning. Denne tilstand, skelen er medfødt og er blevet forværret med årerne. Vi ser en hjemmevideo, hvor han er omkring tre år og stolt viser sine tegnede sommerfugle på armene frem og han plasker rundt i et svømmebassin med sin far, mens moderen filmer. En på mange måde lykkelig lille familie og tryg barndom, som brat stopper, da forældrene bliver skilt.
Forværringen af skelnen med øjnene gør, at Yorgos bliver nødt til at træffe en beslutning om at gennemgå en stor øjenoperation. I takt med at hans stilstand forværres, føler han sig mere og mere isolerede socialt fra jævnaldrende og han er et nemt mobbeoffer og bliver ekskluderet, når de andre spiller volley på stranden. Yorgos’ overlevelse bliver insekternes verden på et både åndeligt og kropsligt plan. Han bevæger sig nysgerrigt og med stor viden som en forsker ind i deres verden for at lære deres måde at leve, ånde og formere sig på og får træffetid hos en biolog-forsker ved Athens Nationale Universitet, fordi hans græshoppe Isabellas æg ikke udklækkes.
Yorgos bor skiftevis hos moderen og faderen og skifter mellem land og by. Moderen har en lejlighed i Athen og faderen og bedsteforældrene foretrækker huset ude på landet. Ude på landet er det nemmere for Yorgos at have hele sin zoologiske have; fugle, fisk, fugledderkoppen (tarantel) ved navn Bob, andre insekter.
Den største livsændring og lykke sker for Yorgos, da han finder den store flotte grønne græshoppe/fårekylling og han kalder hende for Isabella. Yorgos kan ’mærke’, at hun valgte ham og har stor tillid til ham og hun er med over alt og har endda sin egen plads i bilen og ved bordet, når de spiser, så spiser hun blomsterblade serveret på et skærebræt. Isabella bliver også bindeleddet til den store verden og sociale intermezzoer med andre mennesker og jævnaldrende, da Yorgos sammen med Isabella er noget særligt for eksempel i s-toget, alle vil snakke og spørge og tage billeder.
Desværre er græshopper kun sommervenner, da de dør om efteråret. Det lykkedes for Yorgos at få græshoppens æg udklækket og der kommer baby-Isabella’er, heriblandt nevøen Fernandez, som Yorgos vælger at sætte fri på et vinblad ude i naturen og på smukkeste vis og meget rørende siger ”Thank you buddy”, fordi han nu er klar til at gå ud og udforske den store ’anden’ verden.

